Det er endelig blevet efterår. Nu regner og rusker det udenfor mit vindue. Man må ellers sige, at sommeren virkelig har strakt sig, og solskinsrige september har inviteret til grill og isspisning.

 Dette er ikke tiden til at sænke ambitionerne for klimakampen eller til at sænke udviklingsbistanden, selvom vores regering gør begge dele. Det er hverken klogt eller solidarisk.

Ja, faktisk har september måned været en af de varmeste måneder nogensinde på disse breddegrader, siger DMI.

Varmt er det også i Guinea-Bissau på den vestafrikanske kyst. Det siger vel sig selv, men faktisk er det også dernede varmere, end det plejer. Temperaturen skulle gerne være begyndt at falde i denne periode. Det er den ikke endnu. 

Guinea-Bissau ser efter regn

I Guinea-Bissau støtter vores organisation UFF-Humana en lokal udviklingsorganisation, der arbejder med fattige bønder.

Når vi herhjemme den sidste måneds tid har kigget efter regnskyer, der truede vores solbad, kigger bønderne i Guinea-Bissau op og håber, at det bliver ved med at regne.

Regnsæsonen er blevet skubbet senere og senere hen på året gennem de sidste årtier. Igen i år begyndte regnen senere end sidste år. Før var normalen, at regnsæsonen varede fra maj til oktober, men nu kommer regnen først i juli.

Eksperterne siger, at det sandsynligvis også vil regne til november, nu regnsæsonen er blevet forkortet og forsinket, og bønderne krydser fingre for, at de har ret. Ellers frygter de, at den manglende regn vil gå udover deres afgrøder som sorghum, majs og kassava – afgrøder, de allerede dyrker, fordi de kan klare sig med kun lidt vand.

Bønderne har ikke ekstra forråd, så hvis ikke regnen fortsætter, bliver de afhængige af nødhjælp fra Guinea-Bissaus regering eller internationale donorer.

Klimaforandringer koster

De arbejder selvfølgelig hårdt for, at de kan klare sig så godt som muligt, selvom temperaturen stiger, og regnen skulle udeblive. Udover at vælge afgrøder, der ikke behøver meget vand, har de gravet deres fællesbrønde dybere.

De har opsat solcelleanlæg, der kan drive vandpumper. I øjeblikket arbejder bønderne med at installere 24 drypvandingsanlæg i fælleskøkkenhaver, hvor de dyrker grøntsager til at supplere deres kost.

Drypvandingsanlæggene er effektive og vandsparende, men meget dyre, og der er ikke råd til at installere dem på markerne med hovedafgrøderne. Bønderne håber på donationer og udviklingsbistand, så de kan opsætte flere anlæg, men allermest håber de på regn, så de ikke får behov for nødhjælp.

Det meget varme sensommer- og efterårsvejr, vi heroppe har nydt indtil for nyligt, skyldtes først og fremmest et højtryk over Skandinavien og Østeuropa. Så heldige er bønderne i Vestafrika ikke. De mærker allerede klimaforandringerne på egen krop.

Dette er ikke tiden til at sænke ambitionerne for klimakampen eller til at sænke udviklingsbistanden, selvom vores regering gør begge dele. Det er hverken klogt eller solidarisk.