23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fordøm statens massakrer i Colombia

Blogs

Andreas Bülow
aktiv i Hands Off Venezuela, Enhedslisten og foreningen Socialisten
Tidligere bosat i Venezuela og forfatter til bogen Den venezuelanske revolution samt en lang række artikler om den bolivariske revolutions løbende udvikling. Aktiv i Hands Off Venezuela, Enhedslisten og foreningen Socialisten.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 30. september, 2020, 06:59:27

Fordøm statens massakrer i Colombia

Lækkede lydoptagelser indikerer, at Colombias forsvarsminister gav ordre til, at politiet skød med skarpt mod demonstranter. Var dette sket i Venezuela, havde det fået massiv pressedækning i hele den vestlige verden.

I aftentimerne den 9. september blev den 46-årige advokat og familiefar Jorge Ordoñez myrdet af politiet i Colombias hovedstad Bogotá. Han var taget ud for at købe øl til nogle venner, som han havde på besøg, men blev stoppet af politiet for at bryde coronakarantæne. 

Den colombianske arbejderklasse er magtfuld, hvis den står sammen. 

De tæskede ham og gav ham 11 stød med et elektrochokvåben, og han døde herefter – et forløb, som gav mindelser om mordet på George Floyd i USA.

Naboer fangede hændelsen med kameraet på deres mobiltelefon, og videoen gik viralt. Kort efter begyndte titusinder at gå på gaden i enorme protester, som særligt var vendt imod lokale politistationer.

Den største protest foregik foran den politistation (CAI) i Villa Luz-kvarteret, hvor Ordoñez var blevet myrdet. Politiet svarede igen ved at skyde med skarpt og dræbte på få dage 14 demonstranter og sårede over 80.

En af politiets mest horrible forbrydelser var likvideringen af Cristian Camilo Hernández Yara, som blev fanget af politiet, tvunget ned på jorden og skudt i tindingen.

Massakrer i Colombia gemmes væk

Senere har lækkede lydoptagelser indikeret, at selveste forsvarsministeren gav ordre til, at politiet skulle skyde med skarpt mod demonstranter. Hvis al dette var sket i nabolandet Venezuela, kan vi være sikre på, at det havde fået massiv pressedækning i hele den vestlige verden.

Men nyheden om massakren i Colombia er blevet gemt godt væk.

Desværre er begivenhederne i september langtfra enestående. Den colombianske stat har igennem de seneste tre år kørt en fredsaftale med guerillalederne i FARC, som i dag har omdannet sig til et politisk parti.

Men staten har vendt det blinde øje til, mens paramilitære grupper har myrdet 686 sociale ledere siden underskrivelsen af fredstraktaten i 2016. I samme periode er 223 tidligere FARC-kombattanter blevet myrdet.

Den nye bevægelse kommer under et år efter den store generalstrejke i november 2019. Også dengang svarede Ivan Duques regering med repression, og et af bevægelsens hovedkrav blev opløsningen af det berygtede politikorps ESMAD.

Men siden da har covid-19-krisen gjort situationen og uligheden i Colombia langt værre. Over 25.000 er nu døde af coronavirus i Colombia, og de mange karantæneregler har afskåret millioner af gadehandlende fra deres daglige indtægt. Vreden begynder med andre ord at koge over.

Magtfuld arbejderklasse

Den 21. september var der national demonstrationsdag, arrangeret af en række sociale organisationer. Titusinder gik på gaden, og de fleste steder forløb det fredeligt, med undtagelse af Bogotá, hvor politiet brugte knipler og tåregas mod en gruppe unge på Bolivar-pladsen.

Det er afgørende, at den faglige landsorganisation CUT, de indfødte folks organisationer, studenterbevægelsen, bønderne og andre sociale organisationer opbygger selvforsvarskomitéer i byerne, for at protesterne kan stå imod statens voldsapparat. 

Den colombianske arbejderklasse er magtfuld, hvis den står sammen, hvilket sås tydeligt ved den store generalstrejke i november sidste år.

Hvis den for alvor sætter magt bag ordene, er den absolut i stand til at vælte Ivan Duques regering, hvilket vil være en første sejr i kampen for at vælte det colombianske oligarki.