Dansk landbrug eksporterer for milliarder af kroner. Samtidig er landbruget en klimasynder af rang. Især animalske produkter som bacon kan have forfærdende følger både for klimaet og for naturen i Latinamerika.

Når foder og pesticider regnes med, så er dansk landbrug ansvarlig for anslået en fjerdedel af det samlede danske udslip af drivhusgasser.

Storsynderen er import af soja til foder. På globalt plan bliver 70 procent af verdens produktion af soja brugt til dyrefoder. 

Over 30 millioner svin

Danmark er med over 30 millioner svin per år EU’s suverænt største svineproducent, henset til vor størrelse og indbyggertal.

Det kræver enorme arealer at producere soja til at fodre de mange produktionsdyr. Landbruget er derfor stærkt afhængigt af import af soja.

I 2016 importerede Danmark 1,7 millioner tons soja, primært i form af sojakager til dyrefoder. Størstedelen af denne soja kommer enten direkte eller indirekte fra Latinamerika.

Det er stærkt problematisk, fordi soja sammen med kvægdrift, palmeolie og tømmer udgør en hovedårsag til skovrydning på verdensplan.

Afskovning er kilde til en betydelig udledning af CO2, og mere end 10 procent af al CO2, der udledes kommer fra skovrydning.

Landbrug står for en fjerdedel af CO"-udslippet

limaaftrykket fra danske produktionsdyr er derfor massivt. Når foder og pesticider regnes med, så er dansk landbrug ansvarlig for anslået en fjerdedel af det samlede danske udslip af drivhusgasser.

Det er dog ikke kun klimaet, der lider under afskovning. I flere latinamerikanske lande er der ryddet enorme naturområder for at give plads til sojaproduktion.

Soja dyrkes tit på jord, der tidligere har været brugt til kvægdrift, mens kvægdriften skubbes ind i skoven og forårsager ny afskovning.

Afskovning i Latinamerika

Mere end en million kvadratkilometer land er inddraget til at dyrke soja, og værst ramt er lande som Argentina, Paraguay og Brasilien.

At rydde skov i så stor skala har voldsomme konsekvenser for naturen og de arter, der lever i latinamerikanske naturområder som Amazonas, Cerradoen og Chacoen.

Soja, der ender op i foderet til danske produktionsdyr, kan have forårsaget skade på tropisk skov, og afsat et stort, sort klimaaftryk. Denne udvikling er dog ikke uafvendelig.

Forandring kræver dog, at der blandt politikere, producenter og forbrugere satses målrettet. Der skal arbejdes både med at reducere vores kødforbrug, og at gøre danske kød- og mejeriprodukter afskovningsfri.