08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

NATO spiller med musklerne op til topmøde

Blogs

Arne Cheller
Formand for KPiD 2015-2018
Udlært bygningsmaler. Formand for Kommunistisk Parti i Danmark i perioden maj 2015-juni 2018 og medlem af partiets landsledelse.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 06. juli, 2016, 12:53:18

NATO spiller med musklerne op til topmøde

På fredag gennemfører kommunister over hele Europa aktiviteter vendt mod NATO, der holder topmøde i Polen. Med NATO's optrapning af konflikten med Rusland øges risikoen for krig trods alle påstanden om, at målet er at sikre fred.

Som optakt til imperialismens militære gren NATO's topmøde i Polen i begyndelsen af juli er der afholdt store militære øvelser i Polen og i de baltiske lande det meste af juni. Øvelserne har til hensigt at spille med de militære muskler overfor Rusland.

Overalt i Europa vil kommunister gennemføre aktioner vendt mod NATO.

Den danske udenrigsminister påstår, at en sådan fremfærd vil øge stabiliteten i et hav af ustabilitet skabt af Rusland. Det er ikke andet end en stor løgn.

Øget militær aktivitet øger sandsynligheden for krig. Ingen burde kunne sove roligt, når der indkøbes angrebsjagerfly til milliarder af kroner. Regeringen vil have arbejderklassen dysset i søvn, samtidig med at de opruster på alle leder og kanter.

Kurs mod krig

Oprustning skaber ikke stabilitet. Der findes ingen stabilitet, når arbejderklassen er indfanget i NATO, EU og USA’s farlige planer. Fremtiden for folkene er bestemt af kapitalismens kamp for at maksimere profitten for enhver pris. Formlen er: KAPITALISME = KRISE = KRIG.

Ligesom man ikke kan ændre EU indefra, kan man heller ikke ændre NATO ved at være med i organisationen. NATO skal afsløres og bekæmpes, fordi NATO er imperialismens militære blok.

Derfor er der al mulig grund til at gøre det Kommunistiske Initiativs aktionsdag den 8. juli slagkraftig og effektiv. Overalt i Europa vil kommunister gennemføre aktioner vendt mod NATO.

”Alliancen i Syd” – partierne Syriza, Podemos og Die Linke – påstår, at EU kan ændres indefra. Som et resultat af et ændret politisk styrkeforhold kan fremkomsten af ”venstreorienterede regeringer” blive en realitet.

I Danmark påstår SF og dele af Enhedslisten, at EU kan blive mere socialt og humanistisk eller med andre ord med mindre tysk indflydelse.

Må bryde med NATO og EU

Det er ikke et nyt spørgsmål. Det blev fremført i diskussioner for over 100 år siden. Det er faktisk præcis 100 år siden, at Lenin skrev ”Om sloganet for et Europas Forenede Stater”. I dette arbejde udtales det tydeligt og klart, at karakteren af Kapitalismens Forenede Europæiske Stater enten vil være en reaktionær stat eller en umulighed.

Det har stor relevans i dag, når man undersøger, hvad der sker i EU. Udbytningen og fattigdom bliver mere og mere fremherskende i alle EU-lande, ja i alle kapitalistiske lande uanset om de har forbehold eller ej.

EU demonstrerede sin reaktionære natur, da det sammen med USA og NATO planlagde og anvendte de fascistiske kræfter i Ukraine til at vælte den lovligt valgte regering.

EU er ikke et fredsprojekt eller et politisk projekt, der begyndte godt, men så tog en forkert drejning, som medlemmerne af ”Europæisk Venstreparti” hævder i deres forsvar af EU. EU’s sigte er at udbytte arbejderklassen endnu mere intenst.

Vi kommunister mener, at der skal ske et brud og en frakobling fra de imperialistiske organisationer EU og NATO. Arbejderklassen skal overtage magten og opbygge socialismen til gavn for menneskene ved at socialisere produktionsmidlerne og gennemføre en central planlægning af økonomien.