En del af den såkaldte Vinterpakke, der blev præsenteret af EU-Kommissionen i forrige uge, er en afløser for det nuværende Direktiv for Vedvarende Energi. Det skal træde i kraft, når det nuværende VE-direktiv udløber i 2020 og gælde frem til 2030. Pakken indeholder et forslag om at øge mængden af vedvarende energi. Samtidig foreslås et mål om at øge energieffektiviteten. 

EU-lobbyorganisationen “Partnerskabet for Bæredygtig Biomasse” har holdt hele fem møder på højt plan med Kommissionen i løbet af de sidste to år under tilblivelsen af Vinterpakken. 

Mens hensigten om at øge energieffektiviteten er prisværdig, er målet om øget brug af vedvarende energi mere kontroversielt – i hvert fald så længe bioenergi får lov at tælle med som en vedvarende energikilde. 

Bioenergi udgør på nuværende tidspunkt hele 65 procent af den energi, der klassificeres som vedvarende. Og mængden af træpiller, der brændes af i EU bare vokser og vokser – og denne tendens vil altså fortsætte, hvis det nye VE-forslag vedtages. 

Eftersom EU ikke selv kan producere al den biomasse, kan vi se frem til, at der fortsat skal importeres biomasse i stadig stigende mængder fra andre kontinenter. I det korte tidsrum mellem 2009 og 2013 mere end tredobledes den europæiske import af træpiller (fra knap 1,8 millioner tons til mere end seks millioner tons) – og netop EU (der i 2013 samlet set brændte omkring 19 mlliioner tons træpiller) brugte 85  procent af de internationalt handlede træpiller. 

Indtil videre er det især Canada, Rusland og USA, der har eksporteret træpiller til EU, men både EU’s handelspolitikker og udviklingspolitikker understøtter øget ressourcegrabbing fra udviklingslande – noget der kan ses som en direkte konsekvens af EU’s store behov for at sikre sig adgang til råstoffer. Samtidig har europæiske udviklingsbanker og energiselskaber travlt med at investere i jord til bioenergi i udviklingslande og tilplante den med hurtigvoksende plantager. 

I EU (og Danmark) subsidieres pyromanien direkte med offentlige midler til forskning og udvikling af teknologier og etablering af tekniske anlæg. Indirekte støttes den gennem fritagelsen for at betale CO2-afgift – selv om den påståede CO2-neutralitet er langt fra virkeligheden.

Og det er nok ingen tilfældighed, at den nye Vinterpakke ikke forsøger at udelukke biomassen fra at kunne modtage disse subsidier i fremtiden. Det er nemlig blevet afsløret, at EU-lobbyorganisationen “Partnerskabet for Bæredygtig Biomasse” har holdt hele fem møder på højt plan med Kommissionen i løbet af de sidste to år under tilblivelsen af Vinterpakken. 

Det er ingen hemmelighed, at Danmark er det land, der er gået allerlængst i retning af at omlægge kraftvarmesektoren fra kul til biomasse. Fra Aalborg Universitet forlyder det ellers fra de forskere, der arbejder med fremtidens energisystemer, at vi går en fremtid i møde, hvor bioenergi ikke vil spille nogen rolle – i hvert fald ikke i produktionen af elektricitet og varme.

Dette synspunkt er accepteret i en bred kreds af energiselskaber og NGO’er, der i den anledning er begyndt at moderere deres forkærlighed for pyromanien til, at den kun skal finde sted i en overgangsperiode. Det er svært at forstå logikken i at lave så mange ødelæggelser på Jordens overflade blot for en overgang.

Det eneste der kommer ud af det er, at klimaregnskabet kommer til at se pænere ud på papiret – og så desværre at vi bliver låst fast i et forfejlet energispor langt ud i fremtiden.

Eftersom der jo ikke er uanede mængder af offentlige støttekroner, ville det da være langt mere meningsfuldt at dirigere dem direkte hen imod opbygningen af netop de energisystemer, som alle er enige om, at vi skal have i fremtiden – og så for øvrigt til at understøtte den del af Vinterpakken, der handler om at bruge energien mere effektivt.