Klimabevidste danskere må se i øjnene, at selv de partier, der hævder at have klimaet blandt de højeste prioriteter, har forpligtet sig til en forligsaftale, der fastholder bioenergien som den absolut mest subsidierede energiform gennem hele forligsperioden – endda partier, der som Enhedslisten og Alternativet traditionelt har haft en kritisk holdning til bioenergi.

Den rolle Danmark spiller i international klimapolitik er langtfra så forbilledlig, som skiftende regeringer plejer at påstå.

Bioenergi er uberettiget begunstiget

Bioenergi har desværre i mange år været uberettiget begunstiget med tilskud og ved at være fritaget for energi- og CO2-afgifter.

Konsekvensen af dette har været, at kraftvarmeværkerne i et helt uhørt omfang har omlagt til biomasse. Og de mange års favorisering af biomasse-anlæg har ført til, at bioenergi i dag udgør mere end 70 procent af den vedvarende energi i Danmark.

I erkendelse heraf valgte Klimarådet med sin rapport for 2018 at sætte kritisk fokus på det danske forbrug af biomasse.

Rapporten slog fast med syvtommersøm, at den rolle Danmark spiller i international klimapolitik langtfra er så forbilledlig, som skiftende regeringer plejer at påstå.

Klimarådet anbefaler at favoriseringen af biomasse skal fjernes. Men det har øjensynligt ikke rigtig haft nogen betydning i energiforhandlingerne.

Energiselskabet E.ON har på grundlag af Klimarådets oplysninger beregnet, at den danske statskasse på grund af privilegier til biomasseværker i 2015 og 2016 årligt gik glip af afgifter for seks milliarder kroner, der kunne have været anvendt til udvikling af ægte grønne teknologier.

Det er et beløb, der af E.ON vurderes til at ligge i samme størrelsesorden som den samlede støtte til alle andre vedvarende energikilder. Når man kigger på det indgåede energiforlig, er der end ikke gjort forsøg på at rette op på dette problem – heller ikke selv om der er sat penge af til opførelse af store havmølleparker.

Selv om nuværende støtteordning til elproduktion på biomasse udløber til næste år, er det nemlig en del af forligsaftalen, at “eksisterende værker, der ikke er afskrevet, vil kunne fortsætte i ordningen med det nuværende støtteniveau”. 

Med andre ord: Det samlede Folketing vil opretholde de helt igennem uberettigede afgiftsfritagelser, som de allerede opførte kraftvarmeværker er blevet tildelt, og som har ført til eklatante fejlinvesteringer.

Elektricitet er ikke nødvendigvis grøn energi

I forligsteksten slås der endvidere til lyd for, at vi som forbrugere skal have et økonomisk incitament til at omlægge vores energiforbrug til et forbrug baseret på el. Denne tankegang ligger til grund for enigheden om, at både elvarmeafgiften og elafgiften bliver sænket.

Men el er langt fra altid grøn energi. I dag kommer over halvdelen af elproduktionen stadig fra brug af fossile brændsler samt biomasse. Sol og vind dækkede til sammenligning i 2016 kun knap 40 procent af Danmarks forbrug af el.

På længere sigt kan der måske være en positiv effekt af, at fossilt brændstof og biomasse erstattes af el i varmeforsyningen. Men det er svært at se fornuften i, at et samlet Folketing samtidig vælger at sænke den generelle elafgift – på trods af at der overalt i samfundet sker et stort og unødvendigt spild af elektricitet.

Dette sker endda på et tidspunkt, hvor danskernes samlede energiforbrug vokser.

Samtidig fjerner man med forliget helt bevidst forbrugernes motivation til at investere i egen produktion af el med solceller og lagring i batterier eller lokale forbrugerejede vindmøller. Derved fastlåses en udvikling med en centraliseret produktion i fremtidige store havvind- og solcelleparker ejet af store selskaber og investorer.

I NOAH mener vi ikke, at det er i samfundets interesse.