14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tak for i år - vi ses i 2016

Blogs

Birthe Sørensen
Seniorskribent
Uddannet typograf. Tidligere ansvarshavende redaktør for Arbejderen. Medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti.
Blogindlæg af Birthe Sørensen
man. 06. jun - 2016
ons. 24. feb - 2016
tor. 24. dec - 2015
fre. 18. sep - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 24. december, 2015, 06:24:02

Tak for i år - vi ses i 2016

2015 har ikke været et nemt år for Arbejderen. Vi har hele året bokset med dårlig økonomi og et stagnerende abonnementstal. Men vi kæmper videre i 2016.

Arbejderens redaktion har i 2015 sendt 180 aviser på gaden. Her har du kunnet læse artikler, analyser og baggrund, hvor verden er blevet analyseret ud fra et socialistisk klasseperspektiv. Ligeledes har vores 60 bloggere leveret mange spændende og indsigtsfulde kommentarer om situationen i ind- og udland.

Vores mål er at fastholde papiravisen, som er det sikre grundlag under vores økonomi, samtidig med at vi også udvikler vores hjemmeside.

Vi lever i en turbulent tid, hvor meget forandrer sig. Mange af de goder, arbejderklassen og den brede befolkninge har tilkæmpet sig, bliver mistet. Uligheden vokser i Danmark med stor hast. 

I den situation er det vigtigt at fastholde alternative medier, som ser verden med andre briller end magthaverne. Medier, som giver plads til den nødvendige debat om, hvilken vej fagbevægelsen skal følge for at komme i offensiven igen. Eller debatten om EU's voksende indflydelse og EU-modstandernes opgaver.

Besparelser

Sådan er avis er Arbejderen. Men 2015 har ikke været et nemt år for os. Vi har hele året bokset med dårlig økonomi og et stagnerende abonnementstal.

Vi er allerede ramt af den nye mediestøttelov, som trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder, at avisen over tre år mister omkring én million kroner i mediestøtte. Det fik os til sidste år at skære en avis væk, så vi nu kun udkommer fire dage om ugen.

For nylig har vi desværre været tvunget til at gennemføre endnu en besparelse. Som du måske har lagt mærke til, udkommer avisen nu kun med 12 daglige sider. Dette sker for at spare papir og trykomkostninger. 

Vi forsøger på anden måde at kompensere for den mindre avis. Vi har indført en fast artikel på forsiden og vil begynde mere systematisk at henvise til artikler, som kun bliver bragt på hjemmesiden.

Færre abonnerer

Internettet og den teknologiske udvikling har betydet, at færre abonnerer på aviser i dag. Flere læser på nettet, hvor meget er gratis.

Men produktionen af alternative nyheder er desværre ikke gratis. Vi har brug for abonnenter for fortsat at udkomme. Vores mål er at fastholde papiravisen, som er det sikre grundlag under vores økonomi, samtidig med at vi også udvikler vores hjemmeside.

På trods af de vanskeligheder vi står overfor, kæmper vi videre for at sikre, at der stadig er en alternativ stemme i mediebilledet. I januar lander Arbejderen igen i din postkasse, mens du kan besøge vores hjemmeside hele juleferien, hvor vi jævnligt vil opdatere.

Arbejderen har ikke store annonceindtægter, men lever først og fremmest af abonnementsindtægter og den årlige indsamling til støttefonden. Begge dele er nødvendige, hvis vi skal overleve på sigt. Derfor vil jeg også appellere til alle vores venner og nuværende læsere om at hjælpe os med at få flere abonnenter. Samt sige tak for den store hjælp, vi allerede har fået, i året der er gået. Tak for alle bidrag til støttefonden. 

I det nye år vil vi give vores bidrag til, at 2016 bliver et godt år.