I sidste øjeblik før forældelsen fik Folketinget snøvlet sig sammen til at rejse tiltale for Rigsretten mod tidligere minister Støjberg.

Det tog altså næsten fem år! Og forinden havde det været nødvendigt at få to uafhængige advokater til at vurdere Instrukskommissionens soleklare konklusion!

Det ville være langt bedre for vores nutidige demokrati med en forfatningsdomstol renset for politikere og en tilsvarende apolitisk påtalemyndighed. 

Men for nogle af de partier, som endte med at stemme ja, viste det sig alligevel nødvendigt at skrive en sympatierklæring for kampen mod barnebude ind i teksten! Var det for at "gøre afbigt"? Eller for at berøve den tiltalte det argument, at hun skam var den eneste, der kæmpede en "heroisk" kamp for unge piger?

Hele forløbet dokumenterer på uhyggelig vis det problematiske i den danske konstruktion omkring ministeransvar. 

Vi hylder i almindelighed det vigtige princip, at en beslutning om tiltalerejsning eller ej aldrig må blive politisk motiveret. Hverken i en straffesag eller i en rigsretssag. 

Afpolitiseret retsvæsen

I Danmark har vi lige siden den første demokratiske grundlov – Junigrundloven af 1849 – med rette gjort os umage med at afpolitisere retsvæsnet, dvs. især domstolene, men også anklagemyndigheden og politiet.

Og vi har i masser af år haft travlt med at kritisere diktaturer og andre autoritære stater, hvis retsvæsen var og er gennemsyret af krav om politisk tilhørsforhold til eller i det mindste følgagtighed over for det siddende regime.

Svær afpolitisering

Dén afpolitiseringsopgave er svær, og vi er heller ikke i enhver henseende færdig med den i vores eget system. For eksempel er det stadig justitsministeren, som afgør, om der i straffesager om terror skal rejses tiltale!!

Men nu skal Rigsretten altså i gang. Mon det kan undgå at få indflydelse på resultatet, herunder evt. dissenser, at halvdelen af medlemmerne er udpeget politisk?

Dvs. bl.a. også af de selv samme partier, som havde så svært ved overhovedet at rejse tiltalen og formulere den! Og også af de partier, som var lodret imod eller for tiltalerejsningen!

Denne inddragelse af de politiske aktører gav bedre demokratisk mening i sin tid, da der indtil for cirka 100 år siden manglede fuld beskyttelse af Rigsdagsmedlemmer og deres politiske aktivitet over for de magtfulde rester af enevældens justitsvæsen.

Bedre for demokratiet

Men i dag ville det være langt bedre for vores nutidige demokrati med en forfatningsdomstol renset for politikere og en tilsvarende apolitisk påtalemyndighed, som vi kender det fra mange andre lande. 

Den forfatningsdomstol skulle så i øvrigt også overtage legalitetskontrollen, dvs. den vurdering af, om love strider mod Grundloven, som i dag ligger i Justitsministeriet og derfor ofte bærer præg af politisk påvirkning eller medløberi.

Vores Højesteret er pr. tradition yderst tilbageholdende med at den pådømme den slags sager. 

De nødvendige regelændringer kunne formentlig klares ved et tillæg til Grundloven. Men de trænger sig på, for der er jo også under den nuværende regering et akut og stigende behov for at fastholde ministre ikke bare på deres politiske ansvar ved valgene til Folketinget, men på deres juridiske ansvar.