Set ud fra et retssikkerhedsmæssigt og demokratisk synspunkt er de igangværende overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF) en mærkværdig oplevelse.

Ingen af de 98 byråd i Danmark har på et offentligt byrådsmøde behandlet forslag til overenskomstforhandlingen med DLF eller besluttet en konfrontationsstrategi i relation til arbejdstidsaftalen, som er indgået mellem KL og DLF.

Hele den beslutningsproces, der har ledt frem til KL's hovedkrav til forhandlingerne med DLF, kan ikke dokumenteres – og i hvert fald kan det ikke findes i beslutninger truffet i de enkelte byråd.

Det eneste, de 98 kommuner har overladt til KL, er forhandlingsretten – men det er ikke aftalt, at KL’s top alene skal kunne udtage kravene til overenskomsterne.

Langt mindre er det bestemt i vedtægterne for KL, at KL på vegne af de 98 medlemskommuner kan iværksætte kollektive kampskridt mod eksempelvis medlemmerne af DLF, således som det er sket med KL's bebudede lockout per 1. april 2013.

Byråd kan sige nej til lockout

Realiteten er, at hver af de 98 byråd kan modsætte sig og nægte at tage skridt til at lockoute de lærere, som er ansat i den enkelte kommune. I så fald vil KL være uden sanktionsmuligheder af nogen art overfor de kommuner, som ikke finder det formålstjenligt at deltage i regeringens og KL-toppens vendetta mod lærerne i folkeskolerne i Danmark.

Hver af de 98 byråd kan modsætte sig og nægte at tage skridt til at lockoute de lærere, som er ansat i den enkelte kommune – og KL vil i så fald i være uden sanktionsmuligheder.

Trods ovennævnte kendsgerninger forsøger de 98 byråd i Danmark at sejle under bekvemmelighedsflag, og lade som om de intet ansvar har for at landets lærere tvinges til at undlade at undervise skolebørnene i Danmark.

Således også i Randers Byråd hvor det var forstemmende at se, hvordan et samlet uoplyst byråd på 27 ud af 31 på et byrådsmøde den 11. marts stemte imod et beslutningsforslag fremsat af Beboerlisten om at Randers Kommune skal undlade at iværksætte lockouten overfor de kommunaltansatte lærere.

Vi har til gode at se et byråd i Danmark, som selvstændigt påtager sig arbejdsgiveransvaret og på et oplyst grundlag tager stilling til, om det pågældende byråd finder det forsvarligt og nødvendigt at lockoute lærerne i kommunen.

KL er en privat forening på linje med en skakklub. En kommunalbestyrelse kan ikke overlade det til en privat forening at træffe beslutning om at tilsidesætte Grundloven og Folkeskolelovens paragraf 2. 

Borgerne, børn i den undervisningspligtige alder og forældre til samme børn, anbringes i et retsløst tomrum, når 98 kommuner overlader ansvaret for nægtelse af at undervise børnene til den private organisation KL.

Ledet af fåreflokke?

Kommunerne har leveringspligt, men overlader det passivt til KL at bestemme, at den enkelte kommune ikke lever op til sin leveringspligt i relation til folkeskolebørnene.

Spørgsmålet rejser sig: Er landets 98 kommuner ledet af fåreflokke, som er uden evne til at tiltage sig de magtbeføjelser, som faktisk i henhold til Kommunestyrelsesloven er overladt til det enkelte byråd?

Landets lærere er blandt andet forpligtiget til at lære børnene noget om demokrati og retssikkerhed.

De igangværende overenskomstforhandlinger og den private forening KL’s mandatsvage varsling af lockout af lærerne kan være et passende udgangspunkt for drøftelser i klasserne de kommende dage om forskellen på demokrati og retssikkerhed i ord på den ene side og faktisk handling hos den politiske top i regeringen og KL på den anden side.