”De grænseoverskridende problemer kan ikke løses ved udmeldelse.”

Ser vi på de reelt grænseoverskridende problemer, må vi spørge os selv, om det er fornuftigt at være en del af en union, der trækker i den forkerte retning.

Sådan proklamerer et nyt EU-netværk, der vil ændre Enhedslistens EU-politik. Gruppen har meldt ud, at den ønsker at anerkende, at EU er rammen for den politiske kamp på europæisk plan, og at det ikke giver mening at stå udenfor, hvis de store og grænseoverskridende problemer skal løses. Derfor er gruppen mod udmeldelse.

Nu må Enhedslisten og grupper i Enhedslisten mene nøjagtigt, hvad de vil om EU. Det skal jeg som udenforstående ikke blande mig i. Men derfor kan det jo alligevel godt være fornuftigt at forholde sig til deres statement – grænseoverskridende problemer løses ikke ved udmeldelse.

For er det rigtigt? Passer det?

EU's mindsteløn

Gruppen har ikke – i det jeg har set – defineret de grænseoverskridende problemer. Og det er nok et af problemerne med EU. Er vi med i EU, er der problemer, der bliver grænseoverskridende, simpelthen som konsekvens af medlemskabet.

Hvis vi for eksempel tager et af de vigtigste spørgsmål lige nu – den EU-bestemte mindsteløn – så er det et af de problemer, der er et problem i kraft af EU.

Den fri bevægelighed påvirker i meget høj grad debatten om velfærd i de enkelte EU-lande. Fordi den frie bevægelighed af mennesker netop åbner op for utallige spørgsmål om social sikring, adgang til ydelser (hvad skal der til for at være en borger med ret til ydelser), og den åbner op for spørgsmål om skatteniveauer og lønniveauer.

Den fri bevægelighed og EU som et fælles marked og arbejdsmarked bliver det, der fremmer, at firmaer kan rykke arbejdskraft rundt i kampen for den fri bevægelighed for profit.

De afledte konsekvenser – mennesker der nu opholder sig i lande med højt prisniveau, men med en lav løn – kommer til at kalde på politiske initiativer.

Og pludseligt har vi et stærkt pres for at indføre en EU-mindsteløn, selvom den ikke er populær hverken hos befolkningen, fagforeningerne eller politikerne. Dette problem ville vi løse med en udmeldelse.

Pandemi og klima

Vi kan se på et andet problem, den alt for nærværende og verdensomspændende pandemi. Ingen er vist i tvivl om, at her er der et grænseoverskridende problem.

Spørgsmålet er, om det er fornuftigt at læne sig op ad EU, når der skal findes løsninger. EU er ikke lykkedes med at skaffe de nødvendige vacciner til befolkningen. Vi er som område langt bagefter de lande og områder, vi ellers sammenligner os med.

EU havde travlt med at sikre, at alle lande startede vaccination nøjagtigt samtidigt, selvom det betød, at man i nogle lande så havde vaccinen på lager og afventede udrulningen som del af et ”se, vi vaccinerer i fællesskab”-mediestunt.

De fleste lande – også Danmark – har taget konsekvensen og forsøger derfor at gøre andet og mere end at følge EU-linjen. Problemet er alt for stort, alt for alvorligt til, at EU kan løse det.

Hvad så med klimaet? Klima og miljø og forbrugerbeskyttelse. Her er da grænseoverskridende problemer, som EU må tage sig af? Problemer der ikke løses af udmeldelse.

Her må vi se på, om EU løser/bidrager til løsning af problemerne. Og desværre – for EU – ser regnskabet ikke så positivt ud. For hvem er stærkest, de store lobbyister eller de grønne NGO’er?

Google lidt… og overvej, om EU's ageren på det grønne område bør få dig til at ville blive i EU eller skynde dig at lede efter udgangen.

Det er ikke alle grænseoverskridende problemer, der løses ved at melde sig ud af EU. Men ser vi på alle de problemer, som er blevet grænseoverskridende i kraft af EU, så kan vi godt nok komme et stykke vej.

Og ser vi på de reelt grænseoverskridende problemer, må vi spørge os selv, om det er fornuftigt at være en del af en union, der trækker i den forkerte retning.