Regeringen har i forbindelse med fremlæggelsen af forslag til næste års finanslov lanceret en plan for at fremme aktiekulturen i Danmark. Begrundelsen er, at der er behov for at investere i "de virksomheder, som kan skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark", som regeringen skriver i sit forslag.

Det er de ansatte, der skaber værdierne, men det er aktionærerne, der høster de skabte værdier.

I regeringens optik er der en klar sammenhæng mellem det, at "vælge et liv som iværksætter", og det at folk investerer deres opsparing i aktier. Hvordan regeringen får koblet de to ting sammen, fremgår ikke af forslaget måske af den grund, at den kun findes i liberale politikeres hoveder i form af liberal ideologi.

Det primære forslag til at fremme aktiekulturen er nedsættelse af skatten på aktieindkomst. Forslaget betyder, at man kun skal betale 27 procent i skat af de første 100.000 kroner, det dobbelte for ægtepar, samt maksimalt 42 procent af resten. I dag er grænsen 50.000 kroner.

Til sammenligning er den maksimale trækprocent for arbejdsindkomst i 2017 på 51,95 procent. Hvem sagde, det skal kunne betale sig at arbejde?

Herudover ønsker regeringen at indføre et særligt "investorfradrag for at fremme risikovillig kapital til unoterede små og mellemstore virksomheder".

Regeringen vil altså indføre et fradrag til dem, der investerer i mindre virksomheder, men den vil samtidig sænke skatten for alle, der tjener penge på spekulation i aktier, for at fremme aktiekulturen.

Forslaget fra regeringen kommer i en situation, hvor der ikke er mangel på kapital. Tværtimod. I mere end 30 år har samfundet været præget af, at alt kan finansieres på grund af overflod af fri kapital.

Herudover er det værd at bemærke, at stort set al aktiehandel i Danmark foregår mellem aktieejere, uden at der tilføres ny kapital til nogen virksomhed, og uden at der bliver skabt nogen værdi i den forbindelse. Det er ren spekulation.

På fondsbørsen i København ligger den daglige omsætning typisk omkring fem milliarder kroner. Med cirka 250 handelsdage med hver fem milliarder i omsætning svarer det til en årlig omsætning omkring 1.250 milliarder kroner. Efter de første otte måneder af 2017 er der blot blevet solgt nye aktier for 1,5 milliard kroner.

Siden liberaliseringerne i startet 1980'erne er der vokset en kultur frem i virksomhederne, hvor det vigtigste styringsredskab er at skabe værdi for aktieejerne. Det sker dels gennem udbetaling til aktionærerne og dels i form af stigende aktiekurser, så aktionærerne kan sælge og realisere værdistigninger.

Det er de ansatte, der skaber værdierne, men det er aktionærerne, der høster de skabte værdier. Et eksempel på det er Novo Nordisk, der efter sidste års regnskab udbetalte 36 milliarder kroner til aktionærerne ud af et overskud på 38 milliarder kroner. Kort tid efter fyrede Novo 1000 ansatte for at være "rustet til de fremtidige udfordringer".

Aktiekultur er en snylterkultur.