"Vi kan konstatere, at stemningen i dansk økonomi er ved at skifte fra krise til forsigtig optimisme. Boligpriserne er begyndt at stige, og forbrugertilliden er øget".

Sådan begrundede finansminister Bjarne Corydon ved fremlæggelsen af næste års finanslov, at regeringen uagtet den megen kritik af dens økonomiske politik trods alt er på vej til at rette dansk økonomi op.

Men er stigende boligpriser udtryk for noget positivt og noget, der afspejler en sund økonomi i fremgang?

Hele forløbet under boligboblen har alt i alt undergravet dansk økonomis selvstændighed.

Alene fra år 2000 og frem til 2007 steg huspriserne med 85 procent, mens det almindelige forbrugerprisindeks blot steg med 15 procent. Det har fået flere økonomer til at konkludere, at der reelt var tale om hyperinflation i den finansielle afdeling for prisfastsættelsen af værdier.

Selv efter et kraftigt fald i huspriserne siden krisens udbrud i 2008 og frem til 2012 ligger huspriserne i dag stadig godt 60 procent over udviklingen af forbrugerprisindeksets udvikling siden år 2000.

Gældsætning af boligejere

Boligpris boblen op gennem nullerne resulterede i en øget gældsætning af boligejerne, men også af de danske banker med Danske Bank i spidsen, der havde gældsat sig på det internationale finansmarked for at dække lånebehovet. Det var blandt andet denne gæld, som staten ved krisens udbrud i 2008 var nødt til at garantere for med de store hjælpepakker.

For at lette på renteudgifterne til den øgede gæld har boligejerne taget stadig mere kortfristede lån og en del endda uden afdrag, så den fulde gæld skal genfinansieres efter en kort årrække.

Hele forløbet under boligboblen har alt i alt undergravet dansk økonomis selvstændighed og øget afhængigheden af udviklingen på de finansielle markeder, samtidig med at processen har været katalysator for en omfordeling af samfundets værdier.

Det er oplagt, at der sker en kraftig omfordeling fra det produktive miljø, hvor værdierne skabes, til den finansielle sektor, når priserne på en gennemsnitlig ejerbolig stiger lige så meget om året, som en almindelig arbejder i job tjener efter skat. Hvilket var tilfældet i starten af det nye årtusind.

Siden begyndelsen af 80'erne har dansk pengepolitik officielt været lagt til rette, så den skulle bekæmpe inflation i den produktive sektor, hvor inflationen er blevet målt ved udviklingen af forbrugerprisindekset. Samtidig har de skiftende regeringer set passivt til, at der udviklede sig en stigende inflation i prisfastsættelsen af værdier som boliger og aktier.

Et af kendetegnene ved kriser i det kapitalistiske system er, at der er mere kapital på det frie marked end der kan findes rentable investeringsmuligheder for i det produktive miljø eller på lånemarkedet. I Danmark har vi en lang tradition for, at en del af den overskydende kapital sættes i obligationer for at dække behovet for boliginvesteringer.

Boligprisernes himmelflugt

Overskudskapitalen kommer grundlæggende fra, at profitterne er større, end den kapital produktionen har brug for til at dække efterspørgslen og behovet for nye investeringer i produktionen.

Hertil har opsparingen i pensionsfonde sendt mængder af kapital ud på kapitalmarkedet. Ligesom liberaliseringen af den finansielle sektor sammen med digitaliseringen har givet bankerne mulighed for selv at udvide størrelsen af kreditterne og dermed mængden af tilgængelig kapital på det finansielle marked.

De stigende priser på værdier er både en følge af denne øgede mængde fri kapital samtidig med, at prisstigningerne har været en forudsætning for, at den finansielle sektor på papiret har kunnet forrente kapitalen, uden den blev investeret i værdiskabende produktion.

Når regeringen fremhæver de stigende boligpriser som et tegn på, at det går bedre for dansk økonomi, signalerer den samtidig, at den forsøger at genrejse økonomien på resterne af den økonomiske boble.

Dermed signalere regeringen også en manglende forståelse for den finansielle kapitalismes økonomiske udvikling, og den negative betydning boligprisernes himmelflugt har haft for krisens forløb i Danmark.