Der var mange sejrherrer, der vendte hjem fra EU's topmøde for knap fire uger siden.

De nye EU-afgifter er et bevidst politisk valg i retning af et mere føderalt EU, som man kan undre sig over, at statsministeren har haft mandat til at acceptere.

EU-landene havde netop vedtaget budgettet på 1074 milliarder euro samlet for de næste syv år samt en såkaldt corona-hjælpepakke på 750 milliarder euro, der skal stimulere økonomien i de hårdest ramte EU-lande. 

Selv den danske statsminister Mette Frederiksen opfattede det som en sejr, at den danske ekstra milliardregning til EU ikke blev større, samt at 360 milliarder euro af hjælpepakken kun bliver givet som lån.

Hvad er vedtaget?

EU-kommissionen udsteder obligationer for 750 milliarder euro, som alle EU-landene hæfter for. Pengene indgår i en fond, hvorfra landene kan søge økonomisk støtte. 

De officielle dokumenter fra EU-topmødet understreger, at hjælpepakken er ekstraordinær og begrænset, samt at den skal ses i sammenhæng med budgettet for de næste syv år.

Pengene bliver altså kun givet i støtte til prioriterede områder, som EU skal godkende. 672 milliarder euro, hvoraf 360 milliarder er lån, er prioriteret til ”individuelle programmer” til ”genopretnings- og resiliensfacilitet”.

Resiliens henviser til at gøre økonomien mere modstandsdygtig overfor økonomiske chok som coronakrisen, hvilket reelt betyder, at landene skal tilpasse økonomien mere til markedets udvikling og styring.

Et mønstereksempel på resiliens er de danske ordninger med forhøjelse af pensionsalderen, forringede mulighed for at få førtidspension samt skattelettelserne til de højestlønnede. “Det skal jo kunne betale sig at arbejde”.

Tilbagebetaling

De lande, der kan søge om økonomisk støtte, skal dels opfylde specifikke krav i forhold til, hvor hårdt ramt de er af coronakrisen, men de skal også udfærdige nationale planer, der skal godkendes af EU. 30 procent af udgifterne skal bidrage til, at EU kan opfylde sine klimamål.

Tilbagebetalingen af obligationerne – den fælles gæld – er først planlagt til at ske efter 2028.

I mellemtiden vil EU lave en reform af “egne indtægter og indføre nye indtægter”:

1. januar 2021 bliver der indført en EU-afgift på plastaffald. I starten af 2021 skal Kommissionen fremlægge forslag til en “CO2-grænsemekanisme” samt en digital afgift, så de kan blive indført fra starten af 2023. EU vil samtidig arbejde for, at CO2-kvoter kommer til at omfatte “luftfart og søfart”, selv om kvoterne reelt ikke påvirker klimaet, men kun giver en renere samvittighed for implicerede firmaer.

Herudover vil EU arbejde for en EU-afgift på finansielle transaktioner.

Føderale afgifter

Der er ingen tvivl om, at indførelsen af EU-afgifter vil styrke EU's udvikling hen mod en føderal stat. Jo mere økonomi der bliver overført til et overnationalt niveau, jo mere magt får den føderale del af EU på bekostning af det nationale demokrati.

Ifølge finansmediet Blomberg opfatter store dele af finansmarkedet da også aftalen som en historisk aftale, netop fordi den bekræfter, at EU-landene nu vil euroen, og fordi de samtidig tog de første skridt til en fælles finanspolitik, der kan understøtte den fælles valuta.

Ifølge den officielle forklaring skal afgifterne bruges til at betale obligationsgælden tilbage, men der er næppe nogen, der forventer, at afgifterne bliver afskaffet, når gælden er betalt.

EU kunne uden problemer betale gælden ved at lade centralbanken opkøbe obligationerne, som den har opkøbt nationale obligationer i flere år efter finanskrisen. Blomberg forventer ovenikøbet, at renten på de nye obligationer vil være tæt på nul.

De nye EU-afgifter er et bevidst politisk valg i retning af et mere føderalt EU, som man kan undre sig over, at statsministeren har haft mandat til at acceptere.

Højere italiensk pensionsalder

Store dele af den danske presse og det politiske centrum-venstre har udråbt aftalen som udtryk for solidaritet med de sydeuropæiske lande, der har været hårdt ramt af coronakrisen.

En del af hjælpepakkerne vil gå til at fremme den nationale infrastruktur, så varer og tjenesteydelser fra det industrielle nord har nemmere ved at blive fordelt i yderområderne.

Samtidig tyder alle de årlige økonomiske anbefalinger fra EU til Italien på, at Italien vil blive underlagt et massivt politisk pres for at ændre deres pensionsregler i retning af højere pensionsalder i stil med det pres, der blev lagt på Grækenland efter 2010. Om det lykkes, afhænger i høj grad af den politiske mobilisering i Italien, som i dag har den højeste ungdomsarbejdsløshed i EU.

Økonomisk stimulans

Pakkens indhold med økonomisk stimulans rejser for nogle spørgsmålet, om der er tale om et vendepunkt i EU's måde at tænke økonomi på.

I forbindelse med finanskrisen for ti år siden fastholdt EU en restriktiv stram økonomisk politik, som Danmark fulgte frivilligt, men som siden blev tvunget ned over Grækenland med øget ulighed og store sociale konsekvenser til følge.

Den politiske og økonomiske situation i dag er imidlertid markant anderledes end for ti år siden. I forbindelse med eurokrisen var der mange, selv i toppen af EU, der mente, at euroen var bedst tjent med, at Grækenland forlod den fælles mønt.

I dag er der ingen, der reelt tror på, at euroen ville overleve, hvis lande som Italien eller Spanien forlod euroen, som de overvejede at gøre, hvis der ikke blev vedtaget en økonomisk hjælp til de hårdest ramte EU-lande.