I næste weekend er der topmøde i Frankrig for det såkaldte G7-forum, der består af de tidligere syv største kapitalistiske økonomier samt EU.

De lavere satser på overførsels-indkomster har sammen med social dumping været med til at presse lønningerne på arbejdsmarkedet.

Et af hovedpunkterne på topmødets dagsorden er den stigende ulighed i verden både internt i de store kapitalistiske lande og i forhold til andre lande i verden. Frankrig, der er vært for topmødet, har i forberedelserne til topmødet derfor prioriteret at ”gøre kapitalismen mere retfærdig”.

Forståelsespapiret

I forståelsespapiret for den nye socialdemokratiske regering i Danmark hedder det også, at ”vi skal bekæmpe den stigende ulighed”, og der tales om ”en ansvarlig og retfærdig økonomi”.

Den ansvarlige økonomiske politik bliver beskrevet som en fortsættelse af den nuværende økonomiske politik, som følger EU’s retningslinjer med stram styring af de offentlige finanser og fri bevægelighed for kapital og varer.

Til gengæld står der meget lidt om, hvad en retfærdig økonomi bygger på, eller hvad der skaber den ulighed, som regeringen vil bekæmpe. Hovedfokus i regeringspapiret er på hvidvask og skattesnyd, hvor de store ”tech-giganter” direkte bliver hængt ud for at bidrage for lidt.

Skattesnyd er også en del af fokus for G7-topmødet, som arbejder for en fælles skatteaftale for alle medlemslande i OECD, som er et økonomisk forum af primært vestlige lande.

Stigende ulighed

Men det er ikke bare en brist i skattesystemet, som skaber uligheden. Det er derimod en konsekvens af den måde, produktionen og økonomien har udviklet sig på under globaliseringen med global jagt på ekstra profitter, samt en konsekvens af den øgede rolle kapitalmarkedet har fået.

I Danmark har skiftende regeringer siden krisen i 2008 skåret i støtten til dem, der er uden for arbejdsmarkedet, og som i forvejen er nederst i indtægtsfordelingen. Det har haft katastrofale følger for de berørte og været med til at øge uligheden markant i Danmark. 

De lavere satser på overførselsindkomster har sammen med social dumping været med til at presse lønningerne på arbejdsmarkedet, specielt indenfor servicefagene, hvor mange folk har svært ved at leve af lønnen fra et job.

Det er ikke en udvikling, der kun er foregået i Danmark, men det er en generel tendens i hele den industrielle verden, og det er en følge af, at de globale selskaber flytter produktion til lavtlønslande. Her arbejdes der under ekstreme dårlige forhold, mens de globale selskaber trækker hovedparten af værdiskabelsen ud af landet, fordi de kontrollerer adgangen til markederne i de rige lande.

Faldende lønandel

På danske industriarbejdspladser kan lønnen ifølge den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd nogenlunde følge udviklingen i produktiviteten, men alligevel falder lønnens andel af den samlede værdi, der bliver skabt i virksomhederne.

Det er blandt andet fordi, virksomhederne bruger produktion i lavtlønslande, samt fordi virksomhedernes patenter giver dem mulighed for tage ekstra profitter, som ikke er begrundet i produktionen. Det er Novo et skoleeksempel på.

Samtidig er der ikke brug for de store overskud i virksomhederne på grund af den begrænsede efterspørgsel. Derfor overfører virksomhederne profitten til kapitalmarkedet via aktionærerne, og dermed øges jagten på stigende priser på ejendomme, aktier med mere.

Ifølge Vismandsrapporten er kapitalmarkedet og dets omfattende spekulation et område, hvor specielt den rigeste ene procent i Danmark dominerer i forhold til at tilegne sig værdier. Hvilket blot underbygger billedet af, at det frie kapitalmarked er en af årsagerne til den øget ulighed.

Men det fokus har hverken G7-landene eller den nye socialdemokratiske regering i Danmark.