Danmarks Radio, DR, overraskede positivt i søndags, da de koblede to analyser om coronakrisens økonomiske konsekvenser sammen.

Der er behov for at afbøde denne skævvridning af samfundet, men det kræver målrettede tiltag mod den finansielle sektor.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop udsendt en analyse, der viser, at de 20 procent dårligst lønnede rammes hårdest af arbejdsløshed som følge af coronakrisen. De har fået en ekstra arbejdsløshed på seks procent, hvilket er tre gange mere end udviklingen for de 20 procent højest lønnede.

Samtidig er det danske aktieindeks steget med 27 procent i år, og priserne på det danske boligmarked er generelt steget fem procent i 2020, selvom den samlede danske produktion, BNP, har været hård ramt af coronakrisen og forventes at falde med knap fire procent i år.

Udviklingen afspejler i stigende grad et samfund, der bliver delt i to, hvor dem nederst i det økonomiske hierarki bærer de hårdeste konsekvenser af for eksempel coronakrisen, mens en gruppe i toppen i stigende grad kan leve af deres spekulative gevinster, uden at de skaber nogen værdier i den forbindelse.

Det bekymrer også de eksperter, der udtalte sig til DR om udviklingen. De ser også et dansk samfund, der er ved at blive delt i to, hvorfor landet er på vej til at miste den sammenhængskraft, som landets elite ellers bryster sig af.

Liberalisering skaber ulighed

Det er dog ikke en ny tendens, der først er opstået i forbindelse med coronakrisen. Tværtimod er det en tendens, der har fulgt liberaliseringen af det danske samfund tilbage fra starten af 1980'erne.

Den verdenskendte dansk-finske økonom Katarina Juselius konkluderer i sin bog, Økonomien og virkeligheden, fra 2019, at liberaliseringer herunder dereguleringen af finanssektoren og forringelser af arbejdstagerrettigheder "har begunstiget arbejdsgiver (og kapitalisterne) på bekostning af arbejdstagerne".

De skattelettelser, der især er blevet givet til de rige og højestlønnede, har ikke gavnet de svage i samfundet, som vi ellers har fået fortalt. Katarina Juselius konkluderer tværtimod, "at trickle-down argumentet ikke finder støtte i empirien", og at skattelettelserne "mest af alt har resulteret i en trickle-up økonomi". Altså en omfordeling fra de fattige til de rige.

Tab af ufaglærte arbejdspladser

Tab af specielt arbejdspladser for de ufaglærte har også været en tendens, siden Poul Nyrup åbent gik ud med en strategi om, at Danmark skulle satse på at servicere de store monopoler og lokke deres kontorer til landet. Samtidig opgav regeringen at støtte den hjemlige tøjproduktion, hvor store dele blev flyttet til udlandet.

Den proces er fortsat indenfor industrien. Siden 2000 har danske industrivirksomheder flyttet masser af produktion ud af landet, så der i dag er 28 procent færre industriarbejdspladser, hvor de ufaglærte og 3F'erne er hårdest ramt.

I dag er mange ufaglærte arbejdspladser inden for servicefagene med dårligere løn og arbejdsvilkår. Servicefagene har samtidig været hårdt ramt af coronakrisen som følge af restriktionerne med nedlukninger og begrænset socialt samvær. Samtidig ser vi en tendens til, at mange større kæder ejes af selskaber i skattely.

Øget spekulation

De stigende priser på aktier og på huse har sin base i et stigende overskud af kapital, der ikke er brug for til produktive investeringer. Overskudkapitalen er derfor base for øget spekulation og sammen med bankernes egen pengeskabelse grundlaget for den massive vækst i gælden.

Det er ret oplagt, at når nogle familier får en ekstra årsløn uden at producere værdier, bliver fordelingen af de samlede værdierne også påvirket til skade for dem, der kun har arbejdsindkomst. Det er en omfordeling, der finder sted både internt i Danmark, men også imellem Danmark og for eksempel udviklingslandene.

Der er behov for at afbøde denne skævvridning af samfundet, men det kræver målrettede tiltag mod den finansielle sektor og de finansielle indtægter, som i mange henseende er mindre beskattet i dag end arbejdsindtægt.

Hvad kan gøres?

Jeg vil her til slut blot nævne nogle af de forslag til indgreb, der også har en større anerkendelse. Ikke dermed sagt, at der på værende er et parlamentarisk flertal. Det kræver en folkelig bevægelse og et politisk pres for at skaffe den opbakning.

• En større beskatning af finansielle afkast og formuer og specielt af realiserede spekulationsgevinster
• En forhøjelse af topskatte og en mere omfattende regulering af finanssektoren
• Beskatte store stigninger i husprisstigninger i forbindelse med salg, som Sverige allerede gør.
• Inddragelse af pensionsformuernes skattefrie del, der vil nedbringe den fri kapital på markedet. Staten har brug for kapitalen til den grønne omstilling af samfundet
• En effektiv kontrol af skattely.