Der er brug for en omlægning af dansk økonomi.

Nedskæringer og liberaliseringer samt flere brugere og behov for bedre kvalitet har udhulet niveauet af dagens velfærd. Samtidig står Danmark også overfor at skulle omlægge økonomien for at kunne opfylde FN's klimamålsætninger.

Der er brug for samarbejde og en mere ligelig fordeling af de værdier, vi skaber – også på tværs af landene med udveksling af ideer og nye teknikker.

Valget er overstået. De liberale partier står stadig stærkt. Medierne har forsøgt at skabe et billede af, at partierne har overbudt hinanden med løfter om mere velfærd og omlægning til mere klimavenlig økonomi, men uden at de har vist, hvor pengene skal komme fra.

Skal der vælges mellem mere velfærd eller bedre klima, lyder spørgsmålet udfordrende.

For meget fri kapital

Kerneproblemet er imidlertid ikke, at der mangler penge i dansk økonomi. Tværtimod. Problemet er, at der er akkumuleret alt for megen fri kapital på private hænder, som ikke bliver investeret i velfærd og bæredygtig produktion under den liberale økonomi.

Det er ikke alle, der er blevet rigere og har overskud i økonomien. Uligheden i Danmark stiger fortsat, og specielt den rigeste ene procent tilegner sig nu næsten lige så meget af den samlede indkomst i Danmark, som den rigeste procent gør i Storbritannien. Set ud fra den målestok er vi mere ulige end i de andre skandinaviske lande.

Vi kan se, at en stadig større del af økonomien er hægtet op på spekulation i værdipapirer og lignende, uden at det giver øgede investeringer og produktion. De store virksomheder med de store overskud, som eksempelvis Novo, sender i stigende grad overskuddet tilbage til aktionærerne og det finansielle miljø, fordi de ikke kan bruge pengene i selskabernes egen økonomi under de nuværende konkurrencevilkår. Jo flere penge der flyttes til den finansielle sektor, jo mere spekulation og stigende priser på huse, aktier og andre værdier, mens renten er historisk lav.

Omfordeling

Samfundet sponserer erhvervslivet og den spekulative sektor med langt lavere skatter, end der er på arbejdsindkomst. Det sker med gamle argumenter om, at det er godt for landet, fordi pengene vil blive investeret i ny produktion og dermed øget velstand. Det er imidlertid langt fra virkeligheden i dagens spekulative investeringsmiljø.

De danske pensionskasser deltager også aktivt i jagten på overskuddet i virksomhederne og i værdistigninger på aktier og andre værdier. Alt sammen med masser af skattekroner.

Pensionskasserne havde i 2016 en beholdning på mere end 4300 milliarder, hvilket var dobbelt så meget som den samlede danske produktion samme år. Heraf var 40 procent udskudt skat, hvilket i 2016 svarede til mere end 1700 milliarder kroner.

Tilhængerne forklarer den udskudte skat med, at det er penge, som staten skal nyde godt af i fremtiden, når pensionisterne skal leve af deres afkast. Men i virkeligheden er det en omfordeling af indkomst, der er skabt i dag og tidligere, og som blev fritaget for beskatning det år, arbejdsindkomsterne blev skabt.

Bæredygtig økonomi

Der er brug for en omlægning af dansk økonomi, så pengene trækkes ud af den finansielle sektor og det spekulative miljø og i stedet bruges på velfærd, mindre ulighed og bæredygtig økonomi.

Der er brug for et for et opgør med konkurrencemiljøet, hvor målet er skabe maksimal profit.

Der er brug for samarbejde og en mere ligelig fordeling af de værdier, vi skaber – også på tværs af landene med udveksling af ideer og nye teknikker, i stedet for at de monopoliseres via patenter og anden beskyttelse, der fremmer globale virksomheder og deres ekstraprofitter.