Den store årlige Danmarks indsamling sluttede i sidste weekend med godt 90 millioner kroner indsamlet til verdens børn over en måned. Det skete under parolen: ”Ingen børn skal sulte”. Resultatet af indsamlingen er ikke rekord, men højt, selv om resultatet for andet år i træk er faldende.

Jagten på at maksimere profit er hele motoren i udviklingen med øget ulighed.

I ugen op til afslutningen på indsamlingen bad FN's organisation, UNICEF, om 23 milliarder kroner på verdensplan for at kunne hjælpe 48 millioner mennesker i 48 lande. Hovedparten af pengene går til at sikre uddannelse til børn i kriseramte områder. Derudover skal der skaffes rent vand, børn skal vaccineres, og børn i stort tal skal behandles for underernæring.

De 23 milliarder kroner er målet, der skal nås for at kunne dække behovet i 2017, men UNICEF forventer ikke, at alle pengene bliver bevilget eller indsamlet.

Det er anderledes problemer, de slås med på den danske fondsbørs.

Sideløbende med afslutningen på Danmarks indsamling offentliggjorde en række af de store selskaber på Børsen deres regnskab for 2016.

Nordea landene et overskud på 28 milliarder kroner efter skat, hvoraf 70 procent, knap 20 milliarder kroner, bliver udbetalt til aktionærerne.

Danske Bank offentliggjorde et overskud på godt 19 milliarder hvoraf 8,5 milliard kroner bliver ført direkte tilbage til aktionærerne som udbytte. Novo Nordisk satte igen rekord med et overskud på knap 38 milliarder kroner efter skat, hvoraf halvdelen, altså 19 milliarder kroner, bliver udbetalt som udbytte.

Herudover har både Novo Nordisk og Danske Bank annonceret, at de vil opkøbe egne aktier for henholdsvis 17 milliarder og 10 milliarder kroner i det kommende år.

Alene disse tre selskaber på den danske børs udbetaler altså over 70 milliarder kroner til aktionærerne eller mere end tre gange det beløb, som UNICEF har problemer med at indsamle på verdensplan.

De store udbytter og tilbagekøb af egne aktier afspejler selvfølgelig, at selskaberne ikke har brug for kapitalen til den fortsatte drift. Oven i købet vil aktionærerne stille krav om høj forrentning af al den kapital, der bliver i selskaberne.

På den anden side har aktionærerne svært ved selv at forrente udbytterne til samme høje afkast, som virksomhederne giver, og udbytterne bliver derfor i stigende grad geninvesteret i mere spekulative projekter. Det giver sig blandt andet udtryk i stigende priser på boligmarkedet.

Selskaberne vil også i 2017 forsøge at maksimere profit og dermed skabe nye overskud, som de heller ikke har brug for i driften. Det sker blandt andet som for eksempel i Novo Nordisk gennem fyringer.

Jagten på at maksimere profit er hele motoren i udviklingen med øget ulighed. Åbning af markeder og udliciteringer af offentlige service fremmer fremkomsten af få store selskaber, der dominerer markedet, som Novo Nordisk og deres mulighed for at maksimere profit.