17.000 milliarder kroner eller ni gange værdien af den årlige danske produktion. Så meget faldt den samlede værdi af aktierne på det globale marked i den første uge af 2016.

Det lyder af voldsomt mange penge specielt i en tid, hvor politikerne hele tiden taler om de begrænsede midler, vi har specielt i den offentlige sektor.

I Kina kontrollerer staten stadig en stor del af kapitalstrømmen og bruger den til at foretage mange investeringer

Men markedsværdien er også fiktiv. Den samlede værdi af aktierne bliver beregnet på baggrund af dagens kurser, hvor det reelt er mindre end 0,5 procent af aktierne, der er handlet. Mange af dem, der sælger aktier i øjeblikket, gør det netop for at realisere en gevinst, fordi de frygter kurserne vil falde yderligere.

Dem, der købte aktier lige inden nytår, har sikkert sved på panden og overvejer, om de skal realisere tabet, inden det bliver større, eller om de skal vente. Venter de, kan de sandsynligvis ende med en gevinst, selvom den først kan realiseres om et år eller mere. Har de investeret for lånte penge, ser situationen straks være ud.

De store kursfald er udløst af tilpasninger på den kinesiske børs. Kina har tidligere indført nogle regler for at regulere børsen, så regeringen kan forbyde, at aktionærer med mere end fire procent af aktierne i et selskab kan handle med disse aktier i seks måneder. Den regel brugte regeringen netop i sommer, og seks måneders fristen udløb her til nytår, hvorfor flere afhænder aktier.

Tilpasningen af aktiekurserne i Kina kommer dog efter voldsomme stigninger i de foregående år. For to år siden var aktieindekset lidt over 2000, men det steg senere til cirka 4500, inden det begyndte at falde sidste år. Det er i øjeblikket faldet til cirka 3300.

Nogle analytikere og økonomer sammenligner situationen i Kina med finanskrisens begyndelse i USA og Europa. De frygter, at Kina er på vej ind i et økonomisk tilbageslag, der kan trække væksten i den kapitalistiske verdensøkonomi med ned. Andre maner dog til besindighed.

Fakta er, at vestlige økonomer ofte analyserer Kina, som om det er et land med samme økonomiske struktur som vesten, men det er langt fra tilfældet. Tværtimod.

Der er mange kapitalistiske virksomheder og kapitalistiske træk i den kinesiske økonomi, men der er også grundlæggende forskelle.

En af de vigtigste er den finansielle sektor og dens rolle i samfundet. I Kina kontrollerer staten stadig en stor del af kapitalstrømmen og bruger den til at foretage mange investeringer i form af infrastrukturer i nye byer og trafikanlæg. Det vil sige, Kina bruger skabelsen af værdier til at styre økonomien, og det forventes, at væksten i landets produktion også i 2016 bliver over seks procent.

I modsætning hertil har de vestlige liberale økonomier siden firserne stimuleret økonomien ved at pumpe likvider ud i den finansielle sektor med øget gældsætning, store prisstigninger på værdier og lav vækst til følge.