I går åbnede Kinas Nationale Folkekongres officielt. Kongressen skal vedtage Kinas overordnede politik og strategier for fremtiden – herunder den nye femårsplan for 2021-2025.

Den danske ambassade i Kina har analyseret planens indhold, og den opfordrer danske virksomheder til at byde på de muligheder, planen giver.

Hovedlinjen i den nye femårsplan er at styrke Kinas teknologiske udvikling på en række kerneområder for at gøre landet mindre afhængig af Vesten.

Samtidig vil Kina øge den indenlandske efterspørgsel især i de mindre udviklede vestlige egne af landet for at øge velstanden og den økonomiske udvikling. Den del af planen omtales som ”dobbelt cirkulation”, da Kina samtidig fastholder sit fokus med meget handel på verdensmarkedet.

Femårsplanen fremlægges i en tid, hvor USA helt åbent bruger sin dominerende rolle til at forhindre Kina i at transformere landet fra at være et land, der især sælger produkter baseret på lav løn, til et land der i højere grad lever af at producere højteknologiske produkter, hvilket er forudsætningen for at hæve levestandarden i Kina.

USA's dominans

USA's dominerende rolle i verdensøkonomien bygger især på to faktorer.

Den ene er det faktum, at US-dollaren siden Anden Verdenskrig reelt har fungeret som en verdensvaluta, som alle andre valutaer holders op imod. Ifølge det USA-baserede finansmedie Blomberg er 85 procent af al verdens valutahandler handel med dollar. Gennem et valutasamarbejde med en række af de gamle industrilande sikrer USA kontrol med, hvem der får rigelige mængder af dollar, og hvem der bliver ført en stram kurs overfor herunder Kina.

Den anden faktor i USA's dominans er det teknologiske forspring, som USA har haft på it-området siden udviklingen af mikrochip, der i dag udgør nerven i al moderne produktion.

USA's strategi overfor Kina har overordnet haft den samme karakter tilbage fra dengang, Obama var præsident, og frem til i dag, hvor Biden er præsident, selv om Trumps taktik var en anden.

Trumps "USA først"-taktik forsøgte sig primært med en regulær handelskrig mod Kina og andre lande. Biden og hans stab fortsætter Trumps handelskrig med toldsatser på kinesiske produkter, men samtidig forsøger Biden ligesom Obama at samle en bredere kreds af de gamle industrilande omkring en fælles blokade af salg af højteknologiske produkter til Kina.

Statsstøtte og statsstøtte

USA promoverer sin aktion med, at de ønsker fair konkurrence, og samler de såkaldte demokratiske lande mod det teknokratiske Kina. Ifølge USA er det blandt andet ikke fair, at den kinesiske stat ejer eller støtter store kinesiske firmaer.

Kernen er imidlertid, at USA også støtter sine kerneindustrier. Da Apple lancerede sin første IPhone, var den primært bygget på teknologisk udvikling lavet af det amerikanske militær, og USA's største eksportvirksomhed, Boeing-flyfabrikkerne, er ligesom den europæiske konkurrent, Airbus, støttet af staten.

Selv om der er politiske røster i USA, der slår til lyd for en total blokade af Kina, er det, som Blomberg konkluderer, utænkeligt, at det vil ske, fordi for eksempel Boeing er total afhængig af billige kinesiske underleverandører, og samtidig forventes det, at Kina bliver det største marked for fly i fremtiden.

En regeringsrapport i USA har beregnet, at en total afbrydelse af USA’s handel med Kina vil medføre et tab over de næste tyve år på omkring 900 milliarder US-dollar alene for flybranchen, og titusindvis af veluddannede og højtlønnede job vil forsvinde i USA, ligesom flybilletter i landet vil stige markant.

Når USA taler om demokrati og fair konkurrence, er det ikke den kinesiske arbejders forhold, USA's elite tænker på, men det er ret beset mulighederne og interesserne for den rigeste ene procent af USA's elite selv, den varetager, og metoden er brug af magt.

Realistiske planer i Kina

Næsten alle iagttagere forventer, at Kina vil opfylde sin nye femårsplan, selv om de mere detaljerede planer først skal udarbejdes efter Den Nationale Folkekongres. For målene i femårsplanen er ikke luftige politiske planer, men det er realistiske planer, der bygger på en omfattende proces med input fra store dele det kinesiske system, og som plejer at blive overopfyldt.

Samtidig med at de vestlige industrilande prøver at blokere for teknologi overførsel til Kina, så ser de også store økonomiske muligheder for deres egne virksomheder, når planerne skal føres ud i livet.

For eksempel har den danske ambassade i Kina sammen med EU analyseret planens indhold, og den opfordrer danske virksomheder til at byde på de muligheder, planen giver, blandt andet i forhold til udbygningen af en klimamæssig bæredygtig kinesisk energiproduktion. Den indsats er jo også en form for statsstøtte.