25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Diskrimination findes i flere dele af det danske samfund

Blogs

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA) blev oprettet i 2016. CEDA vil give muslimer og ikke-muslimer en platform at samarbejde for et inkluderende og åbent Danmark for alle – også for muslimer. CEDA vil "udfordre, modarbejde og oplyse om den stigende islamofobi og indskrænkning af muslimers rettigheder i Danmark", samt udfordre de herskende diskurser om muslimer i Danmark på institutionelt og strukturelt niveau. CEDA er hverken en religiøs eller partipolitisk organisation. CEDA laver dokumentationsarbejde og oplysningskampagner og udgiver hvert år en Islamofobi-rapport.
Blogindlæg af Center for Muslimers Rettigheder i Danmark

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 10. marts, 2021, 08:26:29

Diskrimination findes i flere dele af det danske samfund

Politikerne tager ofte udgangspunkt i generaliseringer og vrangforestillinger af minoriteter. Det gælder eksempelvis "ghettoloven", der er bygget på en falsk præmis om et såkaldt "parallelsamfund".

Af Lamies Nasri, sprogpsykolog og projektansvarlig hos CEDA, og Muhammed Emin Serbest, forperson for CEDA.

Det er en menneskeret ikke at blive diskrimineret på baggrund af ens race, etnicitet og/eller religion.

Vil vi et samfund, der bygger på fællesskab, bør vi starte med ikke at skubbe nogen ud af fællesskabet.

Alligevel er vi vidne til, at minoriteter i Danmark i højere grad oplever diskrimination og racisme.

Senest er det kommet frem, at danskere med såkaldt “mellemøstlige” navne skal sende 52 procent flere ansøgninger for at komme i betragtning til en jobsamtale sammenlignet med ansøgere med traditionelt danske navne. Er man kvinde og bærer tørklæde, stiger tallet til 60 procent.

Sværere at flytte skole

En anden undersøgelse viser, at hvis man som forælder vil skifte sit barns skole, er det nemmere for Peter at skifte til den skole, han ønsker for sit barn, end det er for Muhammad.

25 procent af de forældre med et traditionelt dansk navn fik således tilbudt en plads på den skole, de ønskede, mens kun 15 procent forældre med et muslimsk navn fik et positivt svar fra deres ønskede skole.

Vil man i kontakt med en kommunalpolitiker, viser et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, at kommunalpolitikere med majoritetsdansk baggrund svarer på godt 17 procentpoint færre henvendelser fra vælgere, der formodes at have en mellemøstlig minoritetsbaggrund.

Er man indvandrer eller såkaldt “efterkommer af indvandrere med ikke-vestlig baggrund” viser tal fra Danmarks Statistik, at der i 2014 var 65-70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for.

Skal sende flere ansøgninger

Og så er der boligmarkedet.

En ny kortlægning viser, at boligsøgende med “mellemøstlige” navne i gennemsnit skal sende 27 procent flere ansøgninger end ansøgere med et traditionelt dansk navn for at have lige så gode chancer for at få et positivt svar på deres boligansøgning. Ifølge rapporten skyldes det, at udlejerne har lave forventninger til ansøgere med “mellemøstlige” navnes betalingsevne og evne til at passe på boligen end identiske ansøgere med danskklingende navne.

Ifølge disse undersøgelser oplever Danmarks minoriteter således at blive diskrimineret, når de søger job, når de er i uddannelse, når de vil i kontakt med en kommunalpolitiker, når de bliver mødt af politiet, og når de søger en bolig.

Politikere stigmatiserer

Det er dog ikke overraskende. Ser man alene på, hvordan landets politikere i årevis har stigmatiseret minoritetsbefolkningen negativt gennem en andetgørelse, der fremstiller minoriteter som problematiske og som en mulig trussel mod den “sociale sammenhængskraft”, så er det ikke spor overraskende, at stigmaet siver ned til alle dele af samfundet.

Samtidig er det tydeligt at se, at selvsamme diskrimination tager afsæt i politikernes generaliseringer og problematisering af minoriteter, når de udleder love ud fra enkelte hændelser og vrangforestillinger, som vi så med “ghettoloven”, der er bygget på en falsk præmis om et såkaldt “parallelsamfund”. En “burkalov”, der er bygget på en fordom om muslimske kvinders undertrykkelse og tvang til at dække deres ansigt.

Og ikke mindst det nyeste indtog mod “negativ social kontrol”, der er bygget på en ikke-repræsentativ undersøgelse og jobcentermedarbejderes subjektive forestillinger.

Vi står over for et alvorligt problem, når minoriteters oplevelser af diskrimination og racisme i hverdagen udspringer fra landets magthavere.

Alligevel taler vi ikke om diskrimination og racisme i Danmark, og selv Folketingets tidligere formand finder det anstødeligt at alene “påstå” at det findes. I stedet falder talen ofte på, hvordan vi kan stramme yderligere, straffe mere og udvise flere.

Vil vi et samfund, der bygger på fællesskab, bør vi starte med ikke at skubbe nogen ud af fællesskabet. Ønsker vi, at flere bidrager, bør vi stoppe med at sætte strukturelle forhindringsbaner, der gør det sværere for minoritetsborgere at få job, bolig og lige rettigheder.

Det er på tide at fokusere på de reelle udfordringer, der står til hinder for, at minoritetsborgere kan behandles lige og ligeværdige.