Nedlukningen af landet trækker vist efterhånden tænder ud på os alle. Men situationen er betydeligt sværere for socialt udsatte end for de fleste af os andre. 

Der bliver et gigantisk socialt oprydningsarbejde, når vi engang er færdige med corona. 

Det gælder de psykisk sårbare, der i månedsvis har været alene – ofte med mørke tanker og gamle traumer som eneste selskab. Isolation og sygdomsfrygt kan forværre en i forvejen sårbar situation. 

Det gælder ofre for partnervold, der nu er sammen med den voldelige partner – uden mange vidner – i døgndrift. Sammen med landets øvrige krisecentre er vi alvorligt bange for, at volden vil eskalere bag de lukkede døre.

Slås tilbage til start

Og det gælder de mennesker, der lever det meste af deres liv på gaden – hvor sikkerhedsafstand og karantænemulighed er nærmest ikke-eksisterende.

Dertil kommer, at bankerne i den indre del af København ved årsskiftet er blevet pengeløse, hvilket betyder, at de mennesker, hvor hævekort ikke er en mulighed, ender i yderligere udsathed og prostitution.

Fælles for dem alle er, at deres tilstand risikerer at forværres drastisk, og vi socialfaglige frygter, at mange, der med støtte har opnået store fremskridt, slås helt tilbage til start. 

Vi må se i øjnene, at der bliver et gigantisk socialt oprydningsarbejde, når vi engang er færdige med corona. 

Negativ spiral skal vendes

Det kommer til at kræve et kæmpe benarbejde at vende den negative spiral, som alt for mange ryger rundt i lige nu. Men det kommer altså også til at kræve ressourcer, hvis vi skal i mål.

Der findes bankpakker og virksomhedspakker, men set fra min stol er hjælpepakker til samfundets udsatte det allermest presserende, når oprydningsarbejdet går i gang.