Vækstplan der virker
Blogs
Vækstplan der virker
Regeringens skattereform og denne vækstplan udgør det mest dramatiske skifte fra udvikling af velfærden til skattelettelser og tilskud til aktionærerne og selskaberne.
Regeringens vækstplan medfører med garanti vækst.
For det første vil det betyde vækst i selskabernes og aktionærernes formue.
Det absolut største beløb går til at nedsætte selskabsskatten. Et milliardbeløb i en tid hvor virksomhedernes pengekasser, opsparing, der ikke er brugt til investeringer, er større end nogensinde. I en periode, hvor de store selskabers udbytte til ejerne sætter rekord. Og hvor direktørerne i selskaberne får enorme lønstigninger. En lille forøgelse af skatten på aktieudbytte, der i nogen grad skulla afbalancere den lavere selskabsskat, har regeringen opgivet.
Der er ikke udsigt til beskæftigelse af betydning, mens titusinder mister retten til dagpenge.
For det andet vil planen medføre øget udledning af CO2.
1,4 milliard kroner sparer virksomhederne på el-regningen, I alt lempes virksomhedernes energiafgifter med 1,8 milliard kroner. Det betyder ikke alene mere forurening. Det svækker også presset på virksomhederne for at spare på energien, og netop besparelse af energi er en af fremtidens vigtigste parametre for virksomhedernes konkurrenceevne.
Mere overvægt
Vægten af danskerne vil også vokse. En nedsættelse af afgiften på sodavand vil medføre flere overvægtige.
Denne del af vækstplanen er i direkte modstrid med regeringens egen målsætning om at mindske brugen af usunde fødevarer. Og regeringen sagde ind til for nylig, at grænsehandel ikke var et stort problem. Alligevel bruges man nu en lille milliard på at sænke afgifter på øl og vand. Men indrømmet. Det giver nok lidt flere ansatte i Danmark. Der tales om op til 200 arbejdspladser – til en pris på 4-5 millioner kroner per arbejdslads. Altså når der ikke er indregnet større udgifter til sundhedsvæsnet.
Boligjobordningen giver flere arbejdspladser.
Fint men ikke alene droppede regeringen, at det skulle være til grønne investeringer og ikke til flere carporte. Det er igen nogle af de dyreste job, man kan etablere: 1,5 million skattekroner per ny arbejdsplads fordi de fleste projekter ville være gennemført uanset tilskuddet. Og igen er det en ordning, der i særklasse er til fordel for de rigeste i samfundet.
Regeringen taler ikke meget om hvor meget beskæftigelse, der kommer af planen, men har dog nævnt tallet 5.000 flere i den private sektor.
Det er ingenting, når man sammenligner med de mange milliarder kroner, der bruges – og tages fra velfærden, hvor tabet af arbejdspladser bliver langt større. For ud over at tage fra de uddannelsessøgende og arbejdsløse på kontanthjælp er den vigtigste finansieringskilde lavere offentlige budgetter. Ikke alene koster det ansatte i kommunerne. Lavere offentlige budgetter medfører færre ansatte i den private sektor, der typisk står for renovering og andre investeringsopgaver.
Tæt på nul
I forvejen var regeringens planer en meget lav vækst i de offentlige budgetter. Nu er vi tæt på nul og langt under det, der skal til bare for at opfylde de øgede udgifter, der følger af for eksempel flere ældre. Et sådant skifte, hvor velfærden planlægges til at sakke voldsomt bag ud i forhold til den generelle økonomi, har vi ikke set i årtier.
Regeringens skattereform og denne vækstplan udgør det mest dramatiske skifte fra udvikling af velfærden til skattelettelser og tilskud til aktionærerne og selskaberne. Der er ikke udsigt til beskæftigelse af betydning, mens titusinder mister retten til dagpenge. Og det sker samtidig med et indgreb i lærerkonflikten, der ikke bare forringer lærernes arbejdstidsregler men indfører mere forældet ledelse.
Før valget talte regeringspartierne om en tillidsreform. Nu er dagsordenen mere styring fra toppen.
Der er brug for et oprør.