Vismænd - mere vise end de plejer
Blogs
Vismænd - mere vise end de plejer
Vismændene bygger på de samme økonomiske tankegange, som dem Finansministeriet betjener sig af. Men denne halvårsrapport er på mange områder en reel udfordring af regeringens politik, som siger meget om regeringens måde at regne på.
Jeg har fulgt vismandsrapporterne gennem mange år. De bygger på en økonomisk teori, som jeg er grundlæggende uenig i. Alligevel har der i næsten hver eneste halvårsrapport været et tema og anbefalinger, hvor jeg har været enig. Normalt et enkelt, men den nye rapport, der kom tirsdag, har en hel stribe interessante konklusioner, der udfordrer regeringen.
Det væsentligste budskab fra vismændene går på, at der ikke alene er brug for, men også råd til en ekstra indsats for beskæftigelsen.
De henviser til at EU – helt upåagtet - har lempet de stramme EU-regler, som dansk økonomi i dag er underlagt. Og de mener, der er plads til at lempe finanspolitikken, uden landets gæld kommer ud af kontrol. Som midler til at øge beskæftigelsen peger de blandt andet på øget offentligt forbrug og investeringer. Midlertidigt siger de, men dog en skarp konklusion.
Olien i Nordsøen
I onsdagens afslutningsdebat i Folketinget blev vismændenes rapport selvfølgelig brugt som afsæt for at presse regeringen, der utroligt nok mener, økonomien er på ret spor. Både deres egne og vismændenes prognoser viser, at økonomien og beskæftigelsen står i stampe. Deres eneste argument mod en finanspolitisk lempelse var, at den vil øge gælden.
Det væsentligste budskab fra vismændene går på, at der ikke alene er brug for, men også råd til en ekstra indsats for beskæftigelsen.
Nu er mere beskæftigelse den eneste vej til at løse de statsfinansielle problemer, men for at imødekomme regeringen foreslog vi selvfinansierede initiativer, der vil styrke økonomien uden at øge gælden. Man kan for eksempel give kommuner og regioner lov til at bruge de penge, de har, uden statslige straffesanktioner. Så bliver der både mere velfærd og flere i arbejde, særligt hvis man også giver fattige kommuner et løft.
Regeringen skal presses for at få den til at gøre noget, men vi er dog kommet et stykke. Den kan ikke længere gemme sig bag EU. Det er regeringens eget valg, hvis den fortsat ikke vil gøre noget for at styrke beskæftigelsen.
Ud over dette opsigtsvækkende synspunkt om ekspansiv økonomisk politik gentog vismændene deres kritik af den for lave beskatningen af olien i Nordsøen. De beklager, at regeringen har bøjet sig for, at det ikke skulle være muligt, at øge beskatningen af den olie DUC/A.P.Møller har fået ret til. Der kunne ske en ændring inden for den gældende aftales rammer. Et synspunkt der er, som var det skrevet af Enhedslisten.
Og hvad angår regeringens forslag om at øge beskatningen af den olie, der ligger uden for DUCs område, kritiserer de helt berettiget, at den kun foreslås hævet til niveauet for beskatningen af DUC. Den er jo for lav, og for selskaberne uden for DUC er der i hvert fald ikke en aftale, der hindrer en retfærdig beskatning. Det vil vi følge op på i forhandlingerne i efteråret.
Alternativ rådgivning
Vismændene underminerer desuden hele argumentationen for lavere selskabsskat. Den betyder ikke meget for beskæftigelsen. Og vækstplanen medfører samlet, at der bliver 1.000 stillinger færre i 2015, fordi man samtidig sparer på det offentlige forbrug.
Det er også værd at bemærke, at vismændene mener, at konkurrenceevnen ikke er så dårlig. Det har vi sagt længe – ellers kunne der nok ikke i så mange år være så stort et overskud på handelsbalancen (også uden olien).
Vismændenes generelle økonomiske betragtninger, deres ros af dagpengereformen og kritik af at indføre en skat på finansielle transaktioner lader vi ligge i denne omgang.
På de fremhævede områder opfylder vismændene den funktion, som de er skabt til: Alternativ rådgivning i forhold til regeringens politik. Den funktion lever de for sjældent op til, fordi de bygger på de samme økonomiske tankegange, som dem Finansministeriet betjener sig af. Men denne halvårsrapport er på mange områder en reel udfordring af regeringens politik, som siger meget om regeringens måde at regne på.