Regeringen presset til at opgive, at de irakiske torturofre skal betale for at få lov at føre sag mod Danmark. Hæren presset til at frigive vigtigt bevismateriale i sagen. Forsvarstoppen udstillet for at lyve. Regeringen presset til at nedsætte et udvalg, der skal sikre offentligt ansattes ytringsfrihed.

Det er et demokratisk problem, hvis de, der peger på fejl i systemet, risikerer at blive forfulgt af systemet selv.

Resultaterne af afsløringerne om operation Green Desert i Irak begynder efterhånden at nå op på et pænt antal efter at regeringen i dag meddelte, at den nu har nedsat sit længe ventede whistleblowerudvalg.

Som det eneste nordiske land uden lovgivning på området må man sige, at det også var på tide.

Udvalget skal både se på, hvordan offentligt ansattes ytringsfrihed bliver sikret i lovgivningen og undersøge behovet for en rådgivende whistleblowerordning. Begge positive forandringer, som blandt andet organisationerne Amnesty og Transparency har peget på.

Desværre er hverken de to organisationer eller andre rettighedsorganisationer som Institut for Menneskerettigheder tænkt ind i den ellers brede sammensætning af udvalget.

Fra plejehjemmet til Forsvaret

Der omkring 750.000 offentligt ansatte i Danmark. Deres arbejdsvilkår er vidt forskellige og hvad der skal til for at sikre ytringsfriheden bedst muligt er givet meget forskelligt fra den kommunale sosuarbejder, der slås med nedskæringer på plejehjemmer til soldaten i Forsvaret, der bliver beordret til at lyve om fangemishandling.

I Forsvaret har en række sager tydeligt vist, at systemet er designet til at lukke sig om sig selv, ikke mindst på grund af Auditørkorpsets manglende uafhængighed.

På det kommunale område har vi desværre også set, hvordan presseafsløringer har ført til helt urimelige hetzkampagner mod de hårdt pressede ansatte på eksempelvis plejehjem.

Derfor er det godt, at de faglige hovedorganisationer er med i udvalget til at nuancere debatten.

Hold dem til ilden

Debatten om whistlebloweres retssikkerhed er blusset op i kølvandet på sagen om den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, der afslørede, at forsvarsledelsen løj om et muligt dansk medansvar for overgreb mod civile irakere, men endte med selv at blive retsforfulgt og dømt i sagen.

Efter en uges debat om emnet, er udvalget en nem populær politisk udmeling fra regeringen - al den stund at intentionerne om at sikre ytringsfriheden allerede står i regeringsgrundlaget fra 2011.

Men det kan også risikere at blive en syltekrukke. Amnesty, Transparency og Enhedslisten kritiserer her i avisen i dag, at udvalget har helt frem til næste efterår til at undersøge, om det overhovedet mener, at der er et problem. 

Når man kender regeringens forkærlighed for at parkere sager om eksempelvis Irak-krigen i langsomt arbejdende kommissioner fremstår det som en helt reel bekymring.

Det er et grundlæggende demokratisk problem, hvis de, der peger på fejl i systemet, risikerer at blive forfulgt af systemet selv.

På Arbejderen vil vi gøre vores for at sikre, rettighedsorganisationerne bliver hørt i arbejdet og at politikerne bliver holdt fast på løftet om at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed - også når de er ansat i forsvaret.

Det vil vi ikke mindst gøre om 14 dage, når vi sammen med Amnesty og Transparency sætter regeringen stævne ved vores konference om whistlebloweres retssikkerhed.