22 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

En forudsigelig katastrofe

Blogs

Freja Wedenborg
Journalist
Journalist og forfatter til bogen Cryptoguide for journalister (http://www.cryptoguide.dk/). Tidligere nyhedschef og journalist på Arbejderen med speciale i krig, imperialisme og retspolitik.
Blogindlæg af Freja Wedenborg

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 19. juni, 2015, 19:57:20

En forudsigelig katastrofe

Dansk Folkepartis magteksplosion er en forudsigelig katastrofe. Vi er nødt til at forholde os til årsagerne, hvis vi skal tage kampen op imod det.

Det var en forudsigelig katastrofe, da 21,1 procent af danskerne i går stemte på Dansk Folkeparti og dermed sikrede partiet en sand magteksplosion.

Med S, V og K i front på dét punkt, har Thulesen Dahl kunnet dæmpe sin egen fremmedfjendtlige retorik og skrue op for den sociale charme.

Ingen tvivl om, at det var en sort dag i dag at vågne op til for os, der vil et samfund bygget på sammenhold, fællesskab og solidaritet.

Mere end hver femte dansker har stemt på et parti, der om noget er associeret med fremmedfjendtlighed og højrepopulisme. DF er Danmarks andetstørste parti. Vi skal nu regeres af en højrefløjsregering, der er anført af højrepopulister og ultraliberale.

Kristian Thulesen Dahl er valgets største stemmesluger, og i hjemstavnen Thyregod Nord, hvor DF har fået 48,5 procent af stemmerne, vil folk ifølge den lokale frisør "klippes som Tulle."

Et nyt folkeparti

Som Thulesen Dahl proklamerede i går til taktfast klappen fra sine støtter ved partiets valgfest på Christiansborg, er "Dansk Folkeparti er ved at blive det folkeparti, som vi har stræbt efter i mange år."

Foto: Andrea Sigaard

Jeg stod midt i blandt dem, da de første resultater kom, og det var skræmmende. Jeg forstår godt, at man i dag sidder tilbage og tænker: Hvad sker der med mit land? Er 21 procent af danskerne racister? Skal jeg emmigrere?

Men midt i katastrofen er vi nødt til at forholde os til årsagerne og forstå, hvad der er sketTWEET

Fire års frustrationer

Resultatet kommer efter fire års frustrationer over socialdemokratiske løftebrud og asociale nedskæringer og en valgkamp, hvor alle andre end Enhedslisten og SF har lovet fortsatte forringelser af dagpengeretten.

Når man dertil lægger et politisk klima, hvor årtiers fremmedfjendtlig retorik kulminerede i en hadsk kappestrid mellem de borgerlige partier og Socialdemokraterne om, hvem der kunne mistænkeliggøre flygtninge og indvandrere mest muligt og sparke hårdest nedad, er det tydeligt, at det ikke bare er Dansk Folkeparti, men hele samfundet og især de politiske partier, der er skredet markant til højre.

Med Socialdemokraterne, Venstre og Konservative i front på dét punkt, har Thulesen Dahl kunnet dæmpe sin egen fremmedfjendtlige retorik og skrue op for den sociale charme.

Selvom partiet konsekvent har stået i spidsen for velfærdsnedskæringer i kommunerne, på dagpenge og efterløn og forsvarer gule overenskomster og social dumping, er det i vidt omfang lykkedes DF at sælge sin pakke af opgør med nulvækst og løfter om ekstra penge til velfærd, krydret med EU-kritik og ydre trusselsbilleder.

Det kan næsten ikke andet end kaste vælgerne i armene på Kristian Thulesen Dahl og hans giftige cocktail af retspolitiske stramninger og nedskæringer på samfundets svageste.

21 procent racister?

Er 21,1 procent af danskerne racister? Nørrebro i København, som er et af de steder i landet, hvor flest danskere med forskellig etnisk baggrund lever side om side, er samtidig det sted, hvor DF står svagest. Her har 26,5 procent af danskerne i øvrigt stemt på Enhedslisten.

Et enkelt lyspunkt er Nørrebro i København, som er et af de steder i landet, hvor flest danskere med forskellig etnisk baggrund lever side om side, og samtidig det sted, hvor DF står svagest.
Screenshot fra DR

Det er altså ikke mødet mellem kulturer, der får folk til at stemme på Dansk FolkepartiTWEET

Hvorfor stemmer de så på Dansk Folkeparti, og ikke på Enhedslisten, der som det eneste andet parti også har ført valgkamp på et forsvar af velfærden og dagpengeretten?

En åben bane

Der er selvfølgelig en del af vælgerkorpset, der er så langt fra venstreorienterede, at selv den bedste Enhedslistekampagne har svært ved at slå igennem. Deres frustration mod den borgerlige nedskæringspolitik samler DF og også Alternativet op.

Men forklaringen skal nok også findes i det, Enhedslisten glemmer at tale om.

Michael Sørensen, der arbejder på et lager, hvor halvdelen af kollegerne stemmer DF, siger til Arbejderen, at hans klare indtryk er, at hovedparten af DF'erne er tidligere socialdemokrater. Både ham og lagerets tillidsmand peger på EU som hovedårsag til DF's fremgang.

Vi må erkende, at Dansk Folkeparti er det eneste af de etablerede partier, der i valgkampen er brændt igennem på spørgsmålet om EU. Det har givet dem en helt åben bane at spille på i forhold til at forklare årsager til den sociale dumping, som mange danskere oplever som helt konkret virkelighed på deres arbejdsplads.

Hvad så nu?

Vi må også erkendre, at Dansk Folkeparti nu er blevet en reel strømning i arbejderklassenTWEET

Så hvad så nu? Hvad skal vi gøre ved det?

Vi må forklare, at årsagerne til social dumping og nedskæringer skal findes på Christiansborg og i Bruxelles og ikke blandt samfundets svageste. 

For Socialdemokraterne og fagtoppen er der to muligheder: De kan spille med på Løkkes spil om brede forlig og samarbejde henover midten, eller de kan tage bolden op og samle til kamp og aktivitet, på samme måde som man gjorde under den tidlligere borgerlige regering.

For os andre er der ikke andet end et langt, sejt træk.

Nu begynder kampen

De næste fire år tager vi fat på kampen mod højredrejningen og Dansk Folkeparti – ikke mindst i Arbejderens spalterTWEET

Det gør vi ved at udstille deres sociale demagogi, hvor de taler som et arbejderparti, men handler i magthavernes interesse, men også ved at tage ud på arbejdspladser og tale med dem, der har stemt på dem, for at prøve at forstå hvorfor.

Vi gør det ved at forklare, at årsagerne til den sociale dumping og de nedskæringer, som danskerne oplever i deres hverdag, skal findes på Christiansborg og i Bruxelles og ikke blandt samfundets svageste.

Og vi gør det ved at samle til kamp mod fremmedhad og nedskæringer og for velfærd, sammenhold og solidaritet.

Hvis ikke vi gør det, vil Dansk Folkeparti fortsætte med at vokse.

Nyeste blogindlæg