Debatten om den kriminelle lavalder er blusset op igen med De Konservatives fornyede ønske om at stramme op over for unge kriminelle. Som jeg forstår ønsket, handler det om at kunne anvende mere tvang over for de unge. Jeg kan godt forstå ønsket. Straffesager mod unge er frustrerende og dybt ulykkelige.

Måske er det i den pædagogiske tilgang til de unge og blandt dem, som arbejder med det, der bør strammes op?  

Tit sidder de unge alene i retssalen - måske omgivet af kammeraterne. Familien glimrer ofte ved sit fravær. De fleste virker som ganske fine mennesker. Alle er rodløse og eneste reelle referenceramme er grupper af andre rodløse.

Erfaringen er, at straf ikke rigtig virker, men blot bidrager til at forhærde. I den henseende udgør fængslerne formentlig de eneste uddannelsesinstitutioner, hvor de lærer noget af blivende værdi for dem men næppe for samfundet. Derfor forstår jeg ikke ønsket om, at flere unge skal kunne straffes.

Til gengæld virker det sociale system heller ikke for godt. For mange kommer ikke på ret køl efter at have været i kløerne på socialarbejderne. Jeg er usikker på, om den måde, unge kriminelle behandles på, er den rigtige. Måske er det dér, der bør strammes op? I den pædagogiske tilgang til de unge og blandt dem, som arbejder med det?

En første forudsætning for at stramme op er, at systemet har redskaberne til at køre linen helt ud. Målet om at bryde den sociale arv indebærer tidlig identifikation af unge på kanten, hurtig indgriben og langvarig behandling. Det forudsætter muligheder for at gribe ind med foranstaltninger om de unge på et meget tidligt stadium, herunder bedre muligheder for at fjerne og afskærme de unge fra det oprindelige miljø - altså indespærring. Uden sådanne muligheder risikerer enhver indsats at løbe ud i sandet, fordi man ikke kan sætte den sidste trumf ind. Som jeg ser det, er det egentlig dét, som De Konservative efterlyser - bedre adgang til at gribe ind.

Men De Konservative - eller andre for den sags skyld - har intet rigtigt svar på, hvad man så skal foretage sig med de unge, som man har grebet ind over for. Indgreb er nyttesløse uden indhold, som sikrer de unge fremtidig stabilitet. Putter man ikke noget andet i hovederne på de unge end det, man for tiden serverer, er jeg bange for, at flere indgreb er ligegyldige. Her kan jeg også godt følge De Konservative i, at der skal andre boller på suppen. 

Det handler om at skabe nye identiteter, afvikle og udvikle adfærdsmønstre, indpode positive værdier og øge selvværd og selvfølelse. Genskabe tillid. På dette felt er jeg ikke sikker på, at ønsket fra De Konservative slår til. Pointet er, om nogen andre har svarene?