Så er tæppet løftet for anden omgang af retssagen mod ti herboende kurdere, som beskyldes for at have samlet penge ind til det kurdiske arbejderparti PKK. Kurderne blev frikendt i byretten, men det huede ikke Anklagemyndigheden, som har anket sagen til landsretten. Den begyndte i mandags.

Anklagemyndigheden ser PKK som en terrororganisation. PKK er da også optaget på EU´s terrorliste. Det udgør imidlertid ikke noget selvstændigt bevis i en dansk straffesag. Dette skyldes, at sammensætningen af terrorlisterne foretages som en lukket proces og som en forhandling mellem efterretningstjenesterne i EU. 

Sagen er principiel. Den handler om selve forudsætningerne for anvendelsen af terrorlovgivningen. 

Er et land imod, sker der ingen optagelse. I byretten forklarede et ekspertvidne, at man nok ikke kom uden om, at optagelse på listerne kunne foregå som en slags politisk studehandel, og at andre hensyn end de strengt sikkerhedspolitiske kunne spille en rolle. Der har været flere sager ved EU-domstolen om optagelsesproceduren og om problemerne med at komme af listen, når man først er optaget.

For Anklagemyndigheden handler sagen i det væsentlige om, hvorvidt der er indsamlet penge til kurdiske Roj TV. TV-stationen blev lukket for et par år siden, fordi man mente, at den fungerede som propaganda for PKK. 

Derfor er det også vigtigt for Anklagemyndigheden at vise, at de indsamlede penge er kommet til PKK's rådighed via Roj TV, og at de ti tiltalte kurdere har haft en tilstrækkelig klar opfattelse af strukturerne bag Roj TV til at kunne gennemskue, at PKK stod bag. Byretten frifandt lige netop på dette punkt.

For mig er sagen meget mere principiel. Den handler om selve forudsætningerne for anvendelsen af terrorlovgivningen.

Terrorlovgivningen er indført i henhold til et EU-direktiv. De skal indføres i dansk ret efter deres formål – det vil sige, at hensigten med direktivet, herunder dets begrænsninger, skal opfyldes af dansk lovgivning. I direktivet står, at det ikke finder anvendelse for væbnede styrker i væbnede konflikter som omfattet af den humanitære folkeret. Det må efter min opfattelse betyde, at den sammenhæng, hvori PKK optræder i Tyrkiet – altså den konflikt PKK er en del af i Tyrkiet – er afgørende for, om terrorlovgivningen kan anvendes. Hvis konflikten mellem PKK og Tyrkiet folkeretligt opfattes som en væbnet konflikt, mener jeg, at terrorlovgivningen ikke kan anvendes. Så er det egentlig ligemeget, om PKK er en terrororganisation, og hvad de tiltalte kurdere kunne sige sig selv om det. 

Spørgsmålet har ikke tidligere været undergivet selvstændig bevisførelse i en terrorsag. Da landsretten lukkede Roj TV, udtalte den, at PKK ikke var omfattet af undtagelsen i EU-direktivet. En ganske opsigtsvækkende konklusion, eftersom der under sagen ikke blev ført bevis om spørgsmålet. Det ønsker jeg at gøre nu.