Skurken over alle skurke inden for luftfart, det irske lavpris- og lavtlønsselskab Ryanair, har anmeldt deres ankomst til Københavns Lufthavn fra slutningen af marts. 

Ryanair er kendt for sine fagforeningsfjendske holdninger og går ikke af vejen for at tilbyde sine ansatte slavelignende forhold, hvor det at organisere sig i en fagforening bliver imødegået med trusler om fyring. Løn- og arbejdsforhold er helt i bund og basale lønmodtagerrettigheder trædes under fode. 

En vundet konflikt i København vil have store perspektiver for luftfartsparsonalet i hele Europa.

Når liberalisterne hyler op om, at løn- og arbejdsforhold er et anliggende mellem den enkelte virksomhed og den enkelte ansatte, og at fagforeningerne skal blande sig udenom, så er Ryanair et særdeles godt eksempel på, hvorfor fagforeningerne netop ikke skal blande sig udenom. Og at man som ansat står meget svagt, hvis man ikke har et fællesskab som en fagforening at trække på, hvor sammenhold og solidaritet er den vigtigste del af værdigrundlaget.

At det heldigvis stadig forholder sig sådan i dansk fagbevægelse, har de ansatte ved lufthavnens mange funktioner og deres fagforeninger klart bevist. Ikke så snart havde Ryanair meddelt, at de ville etablere en base i København – og i øvrigt ikke ville tale med FPU (piloters og kabinepersonales fagforening under Serviceforbundet) – før end tilslutningen til sympatikonflikter og aktioner blev meldt ud. 

Ved siden af de faglige kampe, som der nu lægges op til, må vi andre arbejde politisk for at stoppe de forretningsmodeller, firmaer som Ryanair benytter, som – udover fagforeningsfjendskhed og brutal fremfærd over for de ansatte – også indebærer kreative ansættelsesformer kombineret med systematisk skattetænkning og en udnyttelse af den manglende vilje rundt om i Europa til at sætte ind over for selskaber som Ryanair.

Det er op ad bakke, men i efteråret kunne vi da notere os en lille sejr, da det lykkedes Enhedslisten at få ændret dobbeltbeskatningsaftalen med Irland, så også ansatte i luftfartsselskaber skal betale skat i det land, hvor de er bosat, og som de arbejder ud fra – som det er tilfældet med kabinepersonalet og piloterne på Ryanairs base i Billund og som det vil være tilfældet på basen i København.

Ved forenede kræfter skal vi nok komme i mål! En vundet konflikt i København vil have store perspektiver for luftfartspersonalet i hele Europa og kan indvarsle en ændring i styrkeforholdet mellem lavprisselskaberne og deres ansatte. Men også lette presset på de mange flyselskaber, som har ordentlige forhold og indgår overenskomster med de ansatte, men som er udsat for unfair konkurrence fra de firmaer, som betjener sig af social dumping.

Alle i luftfartsbranchen har meget at vinde ved den kommende konfrontation – undtaget måske lige Ryanair!