2019 går på hæld, så det er vel passende at gøre en slags status på det forgangne år. På alle måder et skelsættende år.

Kun endnu mere bevægelse og aktivitet i befolkningen kan bringe os videre og i mål.

Efter valget den 5. juni fik vi en ny regering, en socialdemokratisk mindretalsregering. Bragt til magten af Enhedslisten, SF og Radikale Venstre.

Efter langvarige forhandlinger udarbejdede partierne i fællesskab det såkaldte forståelsespapir, som skulle angive retningen for det arbejde, regeringen og støttepartierne ville trække Danmark i.

Begyndende opgør

Forståelsespapiret betød et – om end spædt – så dog begyndende opgør med skiftende regeringers årelange nedbrydelse af det danske velfærdssamfund.

I betragtning af de store politiske forskelle, som der jo vitterligt er mellem de fire partier, blev forståelsespapiret et (hæderligt) kompromis.

Navnlig den grønne omstilling og et løft af velfærden blev adresseret, mens flygtninge og indvandrere giver anledning til store uoverensstemmelser. Hvilket var og er kendt stof. Socialdemokratiet ligger som bekendt langt ude til højre her.

Klima og børn

Forud for valget og i valgkampen gjorde navnlig to bevægelser sig stærkt gældende i befolkningen: Klimabevægelsen – båret af de unge, men med stor gennemslagskraft i brede dele af befolkningen og kravet om minimumsnormeringer i daginstitutionerne – båret af forældre og de ansatte i institutionerne.

Klimastrejker og –demonstrationer, lange optog gennem gaderne med barnevogne og forældre, masser af møder på torve og pladser, stor aktivitet på de sociale medier. Masser af dokumentation for kravene. Politikerne blev konfronteret direkte og afkrævet svar.

Så slagkraftige bevægelser forud for et valg er nærmest et drømmescenarie. Derfor var og er det vigtigt for Enhedslisten i forholdet til den nye regering, at svaret også er derefter: Kravene skal imødekommes.

God begyndelse

Med forståelsespapiret blev der lavet en god begyndelse. Kravet om 70 procents reduktion af udledningen af klimagasser senest i 2030 stod Enhedslisten – sammen med Alternativet – alene med inden valget. Nu har stort set alle tilsluttet sig dette mål, og den bebudede klimalov – med bindende delmål – er nu vedtaget med bredt flertal i Folketinget.

Med finansloven er der taget hul på den grønne omstilling. I foråret følger så klimahandlingsplanen, hvor de konkrete tiltag i kampen mod klimakrisen skal udmøntes.

Her skal partierne vise, om de mener det alvorligt med den grønne omstilling, for det er her, de indgribende tiltag – både over for virksomhederne, men også i folks hverdag – skal vedtages.

Brug for aktiviteter

Det er her vigtigt, at klimabevægelsen holder dampen oppe. Jeg tror ikke helt på, at en række af partierne mener det så alvorligt, som de giver udtryk for. Men de skal naturligvis tages på ordet. Det gøres bedst gennem en bred aktiv indsats som hidtil.

For Enhedslisten er det vigtigt, at den social balance bevares i den grønne omstilling. Alle skal med i klimakampen. Det skal ikke kun være et anliggende for de penge- ressourcestærke.

Minimumsnormeringerne er der også svaret positivt igen på. Der er med den netop vedtagne finanslov taget hul på de lovbundne minimumsnormeringer, som vi fastlagde i forståelsespapiret.

Vi har ”skændtes” lidt med SF om, hvorvidt finanslovsaftalen indfrier kravet om minimumsnormeringer. Det mener vi i Enhedslisten ikke, så kampen går videre. Også her må vi appellere til de mange forældre, pædagoger og medhjælpere om at fortsætte presset, så vi kommer helt i mål.

Lang vej igen

Konklusion: 2019 var, når man ser på den hjemlige andedam, et godt år. Vi kom (helt) af med Lars Løkke, ultraliberalisterne i LA blev tæt på udraderet, islamofoberne i DF blev voldsomt decimeret.

Men der er lang vej igen. Både hvad angår den grønne omstilling, løft af velfærden og en human indvandrerpolitik. Vi er kun lige begyndt. Og kun endnu mere bevægelse og aktivitet i befolkningen kan bringe os videre og i mål.