5. juni. Grundlovsdag. Dagen, hvor demokratiet hyldes. Folkestyret, som det ofte benævnes i Danmark.

”Folkestyret”. Der er en særlig aura om dette ord. Noget med deltagelse. Deltagelsesdemokrati. At man blander sig. Til dagligt. I stort og småt. Fra bestyrelsen i vuggestuen, generalforsamlingen i fodboldklubben, møde i fagforeningen. Kommunal- og folketingsvalg, folkeafstemning, valg til EU-parlamentet.

Demokratiet, folkestyret har således mange facetter. De rettigheder, som gør det muligt for os at blande os, står faktisk i Grundloven: Ytringsfrihed, foreningsfrihed, retten til at samles, valgret. Menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.

 Befolkningen har kun sig selv og sine egne kræfter at stole på. Demokrati er ikke kun at afgive sin stemme ved diverse valg.

Disse rettigheder er værd at hylde. Og de er værd at værne om! De er forudsætningen for et aktivt demokrati.

Derfor skal man også tage truslen mod demokratiet alvorligt. Både truslen mod det formelle demokrati, som kommer af den konstante bestræbelse fra den politiske elite i Europa på at skabe et føderalt EU – en ny overnational magtstruktur, som vil tømme nationalstaterne for demokratisk liv, mere eller mindre udviklet som det er i de forskellige europæiske lande.

Der er imidlertid også en mere uformel, men nok så reel trussel mod demokratiet: Den enorme afstand, der efterhånden har udviklet sig mellem befolkningen og den politiske elite med rockwoollaget af embedsmænd i centraladministrationen og kommunerne. Og det forhold, at denne mandarinkaste af embedsmænd, som jo ikke er valgt, efterhånden har taget over og gjort politikerne til administratorer af ”nødvendighedens” politik (læs: nyliberalismens markedsgørelse af alle sektorer). Naturligvis godt hjulpet af erhvervslivet med alle dets mange lobbyister og tænketanke.

Ingen tvivl om, at resultatet af det netop overståede EU-parlamentsvalg – med stor fremgang for EU-skeptiske og -modstanderpartier, hvad enten de befinder sig på højrefløjen eller venstrefløjen – trods alt er et sundhedstegn og udtryk for, at folk ikke vil finde sig i at blive koblet af, ikke vil finde sig i, at eliten ikke tager folks bekymringer alvorligt. Det være sig social dumping, arbejdsløshed, udstødelse og fattigdom.

Den EU-”skepsis”, som de forenede EU-partier – fra SF til Konservative – pludselig lagde for dagen under valgkampen, holder ikke en meter, når først de ”trækker i arbejdstøjet”.

Derfor er der en række sundhedstegn at læse ud af EU-parlamentsvalget. At det faktisk er muligt at flytte noget, hvis vi tog os sammen – også ud over at flytte rundt på nogle mandater i et parlament. Befolkningen har kun sig selv og sine egne kræfter at stole på. Demokrati er ikke kun at afgive sin stemme ved diverse valg. Demokrati er at blande sig. Hver dag. I stort og småt. I fællesskab.