Kolding er virkeligt kommet på landkortet. Med fem ugers mellemrum er to private hjemmehjælpsfirmaer, som kommunen har benyttet sig af, gået konkurs.

Først var det Care-gruppen, og fredag i sidste uge smed firmaet Kære Pleje (!) håndklædet i ringen. 100 ansatte – først og fremmest hjemmehjælpere – mister deres arbejde. 487 ældre overgår til det kommunale nødberedskab, indtil de kan vælge ny ”leverandør”.

Man konkurrerer på de ansattes løn- og arbejdsvilkår. Man effektiviserer og sænker kvaliteten på de ansatte bekostning.

Sagen er klassisk, og illustrerer meget godt, hvorfor privatisering ikke dur i den offentlige velfærdssektor, hvor det er mennesker, man har ansvaret for.

Kolding Kommune, som er Venstrestyret, har været helt fremme med at udbyde hjemmehjælpen til private firmaer. I en ny udbudsrunde i 2013 bankede det svenske firma, Attendo, priserne ned med ca. 25 procent, så kommunen kunne sænke timeprisen fra 440 kroner til 324 kroner.

På den baggrund opsagde Kære Pleje overenskomsten. I stedet indgik de en aftale med personalet om at gå ned i løn, men FOA slæbte firmaet i arbejdsretten og vandt sagen den 5. marts. Firmaet skulle således efterbetale de ansatte overenskomstmæssig løn, hvilket førte til konkursen.

Oprydning

Og hvem skal så ”rydde op”, når private firmaer går konkurs? Det skal det offentlige – i dette tilfælde Kolding Kommune som har iværksat et nødberedskab, hvor de kommunalt ansatte hjemmehjælpere gennem overarbejde og afkald på fridage skal fylde hullet ud efter Kære Pleje.

Mon det har været regnet ind, da kommunen udbød hjemmehjælpen? Næppe. Hvor stor er besparelsen for kommunen så nu?

Som nævnt, helt klassisk. Man konkurrerer på de ansattes løn- og arbejdsvilkår. Man effektiviserer og sænker kvaliteten, hvilket blot betyder, at hjemmehjælperne skal løbe hurtigere og hurtigere til en lavere løn.

Det er jo prøvet før inden for rengøringsområdet med det resultat, at det er blevet et nedslidende job at gøre rent, noget som man ikke kan holde til i længden. Kvaliteten har dog i nogle tilfælde været så ringe, at en række kommuner har valgt at tage rengøringen tilbage i kommunalt regi. I øvrigt nogle af de kommuner, som Produktivitetskommissionen i sin seneste rapport fremhæver som gode eksempler på, hvorfor udbud i den offentlige velfærdssektor er en god idé!

Laveste pris vinder

Hvad er svaret fra Venstre-borgmesteren i Kolding Kommune, Jørn Pedersen? Det er markedet og ikke kommunen, der bestemmer prisen. Og det er der ikke så meget at gøre ved. Også DF’eren, Søren Rasmussen, formand for kommunens seniorudvalg, forsvarer udbuddet. Laveste pris vinder, siger han til JydskeVestkysten.

Disse markedsfundamentalister har ikke fattet, at velfærd først og fremmest handler om mennesker. Ældresektoren, børneinstitutioner og dagpleje, pleje og omsorg for syge og handicappede, vores folkeskole er ikke pølsefabrikker, hvor ”produktionen” kan måles og vejes og sættes på regneark.

Mennesker er selvstændige individer med individuelle behov og ønsker. Der er brug for tid til omsorg, tid til nærvær, tid til fordybelse, tid til leg. Der er brug for veluddannet personale, hvad enten det er hjemmehjælpere, pædagoger, sygeplejersker eller lærere. Der er brug for flere varme hænder. Der er brug for fællesskab.

Til helvede med udbud og New Public Management i velfærdssektoren. Til helvede med menneskesynet om, at vi er til for ”produktionens” skyld og ikke omvendt. Til helvede med markedsgørelse af den offentlige sektor. Til helvede med konkurrencestaten.