29. juni indgik alle Folketingets partier en energiaftale. Det må anerkendes, at aftalen er klart bedre end VLAK–regeringens uambitiøse og utilstrækkelige energiudspil.

Det er stærkt utilstrækkeligt, når det hidtidige niveau for støtte til energibesparelse på 1,5 milliarder kroner skæres ned til 500 millioner kroner. 

Energiaftalen er bedre, fordi målet for andelen af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i 2030 er øget fra 50 til 55 procent, selvom et endnu højere mål kunne have været ønskeligt. Et andet fremskridt i aftalen i forhold til regeringens udspil er, at de statslige bevillinger til energiforskning frem mod 2024 øges fra regeringens 580 millioner kroner til én milliard. Endelig også godt at der med aftalen afsættes 500 millioner kroner grønne løsninger i transportsektoren.

MEN: Der er også mere "blandede bolsjer" i energiaftalen.

Det er på den ene side en forbedring, når regeringens nedsættelse af el-afgiften på det nærmeste halveres. MEN: På den anden side gennemføres stadig en nedsættelse af el-afgiften med 14 øre pr. kWh, hvilket vil øge CO2 udslippet betragteligt.

Der er også både skidt og kanel i energiaftalens store slagnummer om, at der frem mod 2030 planlægges med tre havvindmølleparker i stedet for regeringens oprindelige ene.

Det er på den ene side positivt, at også regeringen nu har tilsluttet sig et mål om etablering af tre havvindmølleparker. Men det skaber på den anden side usikkerhed om, hvorvidt dette bliver realiseret, når regeringen har fået indført som betingelse, at de yderligere havvindmølleparker opføres uden støtte til etablering og drift, hvilket ikke er situationen i dag og heller ikke sikkert vil være tilfældet på den anden side af 2020.

Endelig skæmmes energiaftalen på enkelte områder af fejl og mangler, som videreføres fra regeringens energiudspil. Det er stærkt utilstrækkeligt, når det hidtidige niveau for støtte til energibesparelse på årligt 1,5 milliarder kroner nu i energiforliget skæres ned til 500 millioner kroner. En anden stor mangel i energiforliget er, at man – på trods af Klimarådets anbefalinger om stærkere regulering og begrænsning af bruge af biomasse i danske elværker – fastholder den hidtidige støtte og afgiftsfritagelse herfor.

Og hvad så med energiaftalens effekten på CO2-udslippet? Jo, her må det på den ene side anerkendes som en relativ forbedring, at regeringens opgørelse tilsyneladende viser, at energiaftalen isoleret set fra 2020 til 2030 vil reducere CO2-udslippet med seks millioner tons mere end regeringens energiudspil gjorde. Problemet er på den anden side, at det på det foreliggende grundlag må vurderes kun at give en reduktion i Danmarks udledning af drivhusgasser fra 2020 til 2030 på mellem fire og otte procent. Hvilket ikke kan karakteriseres som prangende, når Danmark som fastlagt i klimaloven skal være et lavemissionssamfund allerede i 2050.