Efter massiv kritik af førtidspensionsreformen fra reformramte og fagbevægelse er forligspartierne nu barslet med en aftale om ændring af loven.

Det må heri anerkendes som en lille forbedring, at der fremover fra kommunens side vil skulle kræves en "realistisk plan for udvikling af arbejdsevnen" og at det understreges, at man kan tilkende førtidspension uden forudgående ressourceforløb.

Man kan frygte, at disse beskedne forbedringer skal bruges til at tage luften ud af ny kritik og nye krav om ændringer.

MEN: Der er allerede i den nuværende lov mulighed for at tildele en strakspension. Og vedrørende "realistisk plan": Hvem afgør, hvad der er realistisk - det gør vel kommunen som idag?

Der er således ikke tale om nogen afgørende indholdsmæssige ændringer, mere om sproglige omformuleringer. Derfor må man nok afvente, om den politiske aftale om ændring af lov om førtidspension reelt får nogen videre betydning.

Nok så væsentligt derfor indeholder aftalen ingen imødekommelse af fagbevægelsens helt centrale krav om, at der skal være en grænse for, for det første hvor mange ressourceforløb, som man kan gennemløbe, og for det andet for, hvor få timer man skal kunne arbejde, før man automatisk tilkendes førtidspension.

Der er altså ingen faktiske ændringer af reglerne for kommunernes administration af ressourceforløb og tildeling af førtidspension. Alene bedømt herudfra må man nok forvente, at en række kommuner vil opretholde den hidtidige meget restriktive praksis for tildeling af førtidspension for at undgå de med pensionstildeling følgende merudgifter.

HERTIL KOMMER, at den afgørende bestemmelse i loven opretholdes om, at der først må tilkendes førtidspension, "når det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen".

Og ligeledes opretholdes kravet om, at der på sigt skal spares årligt 3,6 milliarder kroner gennem reformen.

Dermed er der også fra statslig side stadig lagt effektivt låg over større tildeling af førtidspension.

Der er således udsigt til, at de nuværende endeløse, udsigtsløse og meningsløse aktiveringer i ressourceforløb i alt for stor udstrækning vil fortsætte.

Det forholdsvis begrænsede resultat af forhandlingerne om ændring af loven viser frem for alt. at Socialdemokratiet har været fodslæbende overfor opblødning af reformen af hensyn til prestige for partiets formand, Mette Frederiksen, der som bekendt gennemførte reformen.

Senere på året kommer en stor evaluering af reformen. Man kan frygte, at disse beskedne forbedringer da skal bruges til at tage luften ud af ny kritik og nye krav om ændringer.