Traditionen tro vil de borgerlige udspil til genopretningspolitik primært tilgodese den private sektor/erhvervslivet i forhold til og på bekostning af den offentlige sektor. Det er uantageligt og ineffektivt.

Coronakrisen vist et klart behov for at styrke det offentlige sygehusvæsen, som igennem mange år har været udpint af snævre rammer.

I stedet bør økonomien stimuleres ved, at det offentlige forbrug til velfærd tilføres flere ressourcer for samtidig at genoprette velfærdens standard og kvalitet. Det er nemlig med til at holde hånden under beskæftigelsen i en situation med voksende arbejdsløshed i den private sektor på grund af coronakrisen.

Offentlig velfærd

Coronakrisen vist et klart behov for at styrke det offentlige sygehusvæsen. Sygehusvæsenet er igennem mange år udpint af snævre rammer.

For det første skal regionerne selvfølgelig i 2020 have dækket merudgifterne til indsatsen mod coronaepidemien. Men covid-19-sygdommens fremmarch kunne kun imødegås med en omfattende omrokering af ressourcer i sygehusvæsenet. Til gengæld er en lang række andre undersøgelser og behandlinger blevet udskudt og vil tage flere år at indhente. Der er derfor i de kommende år behov for permanent at tilføre det offentlige sygehusvæsen et ekstra ressourceløft til mere personale, ny medicin og nyt materiel.

Coronakrisen har også vist betydningen af velfungerende daginstitutioner og folkeskoler. Coronaepidemien betyder, at der fremover af hensyn til at imødegå kommende epidemibølger er behov for bedre pladsforhold i både børnehaver og folkeskoler. Det er der brug for offentlige investeringer i.

Men frem for alt har coronakrisen vist, at børnehaver og folkeskoler både er nødvendige for at uddanne børn og unge, men de er ganske elementært også nødvendige til slet og ret at tage sig af pasning af børnene, så forældrene kan passe deres arbejde. Denne dobbeltopgave har igennem en årrække været under pres. I folkeskolen af stigende klassekvotienter. Og i daginstitutionerne af forringelse af normeringerne. Der er således både på anlægssiden og driftssiden behov for en genopretning af velfærden på daginstitutions- og folkeskoleområdet.

Derfor er der behov for at tilføre daginstitutioner og folkeskoler yderligere ressourcer. De øgede bevillinger fra finanslovsaftalen for 2021 skal fastholdes. Og herudover skal der tilføres yderligere ressourcer.

Coronakrisen har endelig også vist, hvor sårbare plejehjem og hjemmepleje er. Ældreplejen er udpint gennem mange års nedskæring af timetallet til hjemmehjælp. Derfor skal der ikke meget til at vælte læsset, hvis der er behov for en ekstra påpasselighed og ekstra omsorg og hjælp, således som vi har set det under coronaepidemien. Der er derfor også behov for at genoprette velfærden på ældreområdet.

Overførselsindkomsterne

Som led i den økonomiske stimuluspolitik efter coronakrisen er der behov for at stimulere også det private forbrug. De borgerliges universalmiddel er her skattelettelser, som naturligvis fortrinsvist vil gå til de rige. Men det en rigtig dårlig idé, idet det både øger uligheden og er ineffektivt i forhold til at øge efterspørgslen, fordi en betydelig del af skattelettelsen ikke forbruges, men opspares.

Der er brug for en hurtig og kraftig forbrugsvirkning af pengeudpumpning, hvilket kan opnås ved at målrette det til grupper med høj forbrugstilbøjelighed såsom kontanthjælps- og dagpengemodtagere og modtagere af integrationsydelse. Samtidig opnås hermed, at ligheden øges.

Dette kan kombineres med en social genopretning, som der efter mange års udhuling af overførselsindkomstsystemet er stærkt behov for. En sådan social genopretning kan opnås gennem bedre dagpengedækning, afskaffelse af kontanthjælpsloftet, højere integrationsydelse og en ægte reform af førtidspension og fleksjob. Og gennem at give arbejdsløse bedre muligheder for at opkvalificere sig.

Hvor de borgerlige som sagt vil køre frem med ineffektive topskatte- og erhvervsskattelettelser til de rigeste, vil det i forhold hertil også være mere effektivt i henseende til at øge forbruget, hvis almindelige lønarbejdere i stedet får flere penge i hånden. Det kan opnås ved at udbetale de indefrosne feriedagpenge. Dette vil kunne give op til 26.000 flere jobs.

Velfærd og grøn omstilling

Men ikke blot vigende privat forbrug risikerer at blive et problem i den kommende økonomiske krise efter coronaepidemien. Den vigende efterspørgsel kan også få virksomhederne til at holde igen med investeringerne for en længere periode.

Derfor er der brug for gennem offentlige initiativer at kompensere for de manglende private investeringer – brug for øgede offentlige investeringer. At fortsætte sparepolitikken, som de borgerlige vil, vil være kontraproduktivt ved at trække den økonomiske genopretning i langdrag, idet sparepolitikken svækker den samlede samfundsmæssige efterspørgsel.

Der er tværtimod brug for at styrke offentlige investeringer gennem renovering og udbygning af offentlige institutioner samt gennem renoveringer af almennyttigt byggeri, finansieret af Landsbyggefonden. Den har p.t. projekter liggende for omkring 18 milliarder kroner. Iværksættelse af disse vil kunne give op mod 18.000 flere jobs.

Ikke mindst er det vigtigt at fremme offentlige investeringer i grøn omstilling. Genopretningspolitikken skal være et aktivt redskab i den grønne omstilling.

Det kan ske gennem nye grønne investeringer i nye havvindmølleparker og i udbygning af infrastrukturen til elbiler, udbygning af solceller og af affaldssortering. Og det kan ske gennem, at energirenovering tænkes ind i renovering af offentlige institutioner og almennyttigt byggeri.

Budgetlov og finanspagt

Et sidste, men afgørende element i en progressiv genopretningspolitik vedrører budgetloven og det danske medlemskab af finanspagten. Der må forventes, at der vil blive brug for en ekspansiv finanspolitik til at holde hånden under samfundsøkonomien ikke bare i 2020, men også i flere år herefter.

I 2020 har EU-kommissionen suspenderet finanspagtens underskudsregler, og Finansministeriet har herhjemme tilsvarende suspenderet budgetlovens. Men det gælder ikke automatisk i 2021 og 2022, måske tværtimod. Når der skal føres en ekspansiv finanspolitik over flere år, kræver det derfor, at både budgetlov og finanspagt også suspenderes efter 2020 – eller bedre – helt afskaffes.