Venstreregeringen har nu fået sin finanslov i hus med de øvrige blå partier. Regeringen har forsøgt på at fremstille finansloven som primært handlende om genopretning af de offentlige finanser for at undgå et forventet strukturelt underskud på -0,7 procent i 2016. Men det postulerede underskud i Hjorth Frederiksens ”kasseeftersyn” har nok så meget skullet legitimere regeringens spareforslag.

Venstre-regeringens første finanslov er ikke blot borgerlig, men socialt skæv og et tilbageskridt.

Sporene skræmmer: Hjorth Frederiksen annoncerede som finansminister i VK-regeringen i 2010, at de offentlige finanser fra 2011 til 2013 massivt ville overskride EU's tre procent regel for det faktiske offentlige underskud. Realiteten var imidlertid, at statsunderunderskuddet både i 2010, 2011 samt i 2013 holdt sig under og i 2012 kun overskred tre procent reglen, fordi SRSF – regeringen valgte at udbetale efterlønsbidragene.

Der er derfor grund til indtil videre at være forbeholden overfor også Hjortens seneste underskudsprognose. Her er det i hvert tilfælde bemærkelsesværdigt, at Det Økonomiske Råd vurderede, at det strukturelle underskud kun bliver -0,2 procent i 2016.

Regeringen har forsøgt at begrunde omfattende besparelser på seks-syv milliarder kroner med, at det var nødvendigt for at skaffe penge til syge og ældre. Men kendsgerningen er, at merudgifterne i 2016 i finanslovsaftalen kun udgør omkring 3½ milliarder kroner, mens der alt i alt spares op mod dobbelt så meget. Og hertil kommer, at næsten halvdelen af merudgifterne skyldes skattelettelser. Så flere penge til velfærden er kun et figenblad for borgerlig nedskærings- og interessepolitik. DF's Thulesen Dahl har da også haft mere end ualmindeligt svært ved at forklare, hvorledes valgløftet om +0,8 procent mere til velfærden kun blev omkring det halve.

Det har i sig selv været et mål for regeringen og blå blok at ramme nogle af den borgerlige lejrs idiosynkrasier: Ulandsbistanden, bistandsmodtagerne og flygtningene. Og fuldtonet borgerlig interessepolitik bliver det, når fattige bistandsklienter, indvandrere og udviklingslande gennem erhvervsskattelettelser på 0,8 milliarder kroer, lempelse af registreringsafgiften på 0,4 milliarder kroner og fastfrysning af grundskylden for 0,6 milliarder kroner betaler til velstående ejere af virksomheder, dyre huse og dyre biler.

Det forekommer ikke bare perspektivløst, men kontraproduktivt, at ulands bistanden beskæres med 2.3 milliarder kroner i en tid, hvor der tværtimod er bred enighed om, at der er behov for mere heraf for at dæmme op for flygtningestrømme. Hertil kommer lige så kontraproduktiv, at uddannelse og forskning også nedbarberes med henholdsvis 1,2 milliarder kroner og 1,4 milliarder kroner. Det er investeringer i Danmarks økonomiske fremtid, som man ofrer. Og ligeså kontraproduktivt er det, når landbruget får lov til at øge sit miljøsvineri, mens miljø- og klimaindsats drosles ned.

Venstreregeringens første finanslov er ikke blot borgerlig, men socialt skæv og et tilbageskridt.