Forud for finanslovsforhandlingerne har regeringen igen fremlagt en optimistisk prognose for dansk økonomi. Nærmere bestemt forventer regeringen, at der i 2014 går hul på væksten med 1,4 procents stigning og hele to procents stigning i 2015.

Når dette mønster har gentaget sig i hele regeringens levetid, indikerer det, at der er tale om mere end blot fejlskøn.

Sådan har det lydt fra regeringen hvert eneste år, men hver gang er væksten imidlertid udeblevet, og regeringen har til sidst måttet nedjustere. De seneste tal for Nationalregnskabet tyder på, at dette også bliver tilfældet denne gang. I andet kvartal krympede økonomien med -0,3 procent.

Det, som ifølge regeringen skal hive væksten op, er først stigende eksport og dernæst øget privatforbrug. Den forudsatte eksportvækst kommer imidlertid næppe, fordi væksten i de øvrige EU-lande fortsat tegner til at blive lav. Dette skyldes ikke mindst den fremherskende sparepolitik, som dræner væksten. I særdeleshed tegner udviklingen dårligt i Danmarks vigtigste nærmarkeder, Sverige og Tyskland, hvor væksten er på vej ned – i Tyskland også på grund af Ukrainekrisen.

Småjobs

Indenlandsk håber regeringen, at beskæftigelsen vil stige og danne grundlag for en øget vækst i privatforbruget. Men stigningen i beskæftigelsen målt i antal personer i de senere år har været langt større end målt i arbejdstimer. Dette tyder på, at beskæftigelsesfremgangen handler om småjobs og at historien om, hvor mange tusinde der er kommet i job, er noget af en overdrivelse. Dette og boligejernes fortsatte prioritering af gældsnedbringelse indebærer efter al sandsynlighed fortsat forbrugsafmatning.

Den af regeringen forventede vækst kommer derfor næppe. Også fordi regeringen i 2015 igen ikke vil skubbe på væksten og jobskabelsen. Tværtimod er den samlede flerårige finanseffekt af regeringens finanspolitik og øvrige økonomiske politik negativ. Væksten i 2014 lander formentlig kun omkring 0,6 - 0,8 procent og i 2015 på 1 - 1,2 procent, hvilket ikke vil ændre arbejdsløsheden væsentligt.

Legitimere sparepolitik

Vi ser altså, at regeringen år efter år frem til og med finanslovsforhandlingerne fremmaner en optimistisk tro på vækst og faldende arbejdsløshed, hvorefter man bagefter nedjusterer til en økonomisk virkelighed, som handler om lavvækst. Når dette mønster har gentaget sig i hele regeringens levetid, indikerer det, at der er tale om mere end blot fejlskøn.

I alle årene har regeringen ført en stram økonomisk politik, der har bremset vækst og beskæftigelse. Det har været et bekvemt alibi for ikke på finansloven at føre en mere vækstrettet økonomisk politik og for ikke at gøre mere ved arbejdsløsheden, at man henviser til en forventning om, at væksten og jobbene alligevel vil komme af sig selv – gennem et forventet eksport- og forbrugsopsving.

Alt tyder på, at regeringens fejlslagne vækstprognoser ikke er udtryk for et fejlskøn, men at man bevidst gennem en indstuderet vækstoptimisme har forsøgt - og her i 2014 igen forsøger - at legitimere sin sparepolitik.