Bilparken og biltrafikken stiger og stiger. Det giver miljøbelastninger, og transportens andel af  CO2-udslippet er på 20 år steget fra 22 til 34 procent.

Årsagen er blandt andet, at bilafgifterne er sat kraftigt ned gennem de seneste 25 år. Alene i perioden 1990 til 2011 mistede samfundet af den grund indtægter på 56 milliarder kroner.

At regne med et velfærdstab ved at køre lidt mindre i bil forekommer mildt sagt ikke rimeligt, men det har Finansministeriet altså bestemt. 

En Volkswagen UP pålægges kun en afgift, der er en fjerdedel af, hvad den ville have været efter 1990-reglerne.

Bilen koster nu det samme som i Tyskland, som har et langt lavere lønniveau. Derfor er bilen markant billigere i Danmark - købekraften taget i betragtning.

Biltrafikken prioriteres

Dertil kommer, at benzinafgiften kun sat op med cirka en krone og 20 øre per liter på 25 år. I forhold til købekraften har Danmark nu de laveste benzinpriser i 15 undersøgte EU-lande.

En voldsom udvidelse af vejnettet gennem årtier har også tilskyndet kraftigt til større bilbrug.

Derudover er den kollektive trafik er blevet forsømt gennem årtier, og taksterne er sat op til stadighed.

Den danske billobby er meget stærk, og ethvert tilløb til genopretning af bilbeskatningen skydes ned med det samme. Af frygt for lobbyen tør regeringen ingenting gøre.

En anden årsag til manglende handling er, at de beregningsmetoder, der anvendes til at vurdere forskellige CO2-reducerende tiltag, er skruet sådan sammen, at den såkaldte skyggepris på transportområdet sættes højt. Derfor gentages det i en uendelighed, at det er alt for dyrt at gøre noget på transportområdet.

Denne såkaldte skyggepris er en sær størrelse. I august 2013 kom en tværministeriel arbejdsgruppe med et "Virkemiddelkatalog, potentialer og omkostninger for klimatiltag".

Forbedringer af miljøet chikaneres

Der var tiltag, der kunne nedbringe CO2-udslippet. For eksempel en forhøjelse af brændstofafgifterne på 40 øre per liter. Tiltaget kunne reducere CO2-udslippet med 743.000 ton, men så blev skyggeprisen sat til 2.663 kroner per ton reduceret CO2.

Mindre bilbrug ville give færre afgiftskroner. Dertil blev føjet noget, som man kalder velfærdstab. Man hæmmes i sine biludfoldelser og det prissættes markant.

At regne med et velfærdstab ved at køre lidt mindre i bil forekommer mildt sagt ikke rimeligt, men det har Finansministeriet altså bestemt. Hvorfor skulle det være et velfærdstab at køre mindre i bil, cykle mere, bruge bus og tog mere og købe ind lokalt?

Et andet forslag til CO2-begrænsning i ovennævnte katalog var nedsættelse af tophastighedsgrænsen på motorveje fra 130 til 110 kilometer i timen. 63.000 ton CO2 kunne spares. Skyggeprisen blev her sat til hele 13.460 kroner per CO2. Det bestod af lavere benzinafgifter og (lidt) større tidsforbrug prissat til en høj timepris.

Det er ærgerligt, at alle tiltag til at tæmme den vildtvoksende biltrafik stoppes af stærke interessegrupper og ved hjælp af beregningsmetoder, der nærmest er skræddersyet til at udelukke miljø- og klimaforbedrende initiativer på transportområdet.