Danmarks vejnet er ekstremt veludbygget. Det er en væsentlig årsag til den kraftige trafik. CO2-udslippet fra transport udgør nu over en tredjedel af landets samlede udslip. Flere store veje giver mere trafik, højere hastigheder, større energiforbrug og afvandring fra den kollektive trafik. Det har i den grad været "vejenes tur" siden 1950-erne.

Alligevel er der nu sat en kampagne i gang fra asfaltindustrien, visse politikere og interesseorganisationer under parolen "Nu er det vejenes tur". Ønskelisten er alenlang.

Det vælter ind med delegationer til Transportudvalget, der vil have fat i statsmidler til store vejanlæg. 

De seneste år har betydet beslutninger om en en vis genopretning af det danske banesystem med nye signaler og en ny bane København-Ringsted. Dertil kommer oprettelse af Togfonden, som dog desværre er under pres fra regeringen og de lave oliepriser.

Disse tiltag kommer efter en næsten uafbrudt udsultning af den danske skinnetrafik siden 1950. Banenettet er halveret, sporveje nedlagt i København, Aarhus og Odense. Dertil kommer, at bustrafikken, som er et nødvendigt supplement, også er reduceret voldsomt over det meste af landet.

Statslig finansiering

Baggrunden for de konstante vejkrav er, at store vejanlæg normalt er finansieret af staten. Denne statslige finansiering gør det meget tillokkende og omkostningsfrit for lobbygrupper at kræve nye vejanlæg med forskellige begrundelser, om vækst, beskæftigelse og velstand. Dette til trods for, at der ikke er nogen dokumentation for en sådan sammenhæng.

Trafikekspert Susanne Krawack har tidligere udtalt til AKF-Nyt, at der ikke er dokumenterede effekter for den regionale udvikling af at bygge nye veje. Hun fortsatte: "Diskussionen fortsætter imidlertid, og lokalpolitiske delegationer møder til stadighed op på Christiansborg for at argumentere for, at uden en motorvej i netop deres region vil udviklingen gå i stå. Det skyldes jo nok, at udbygning af det overordnede vejnet hidtil har været finansieret af staten".

Det vælter ind med delegationer til Transportudvalget, der vil have fat i statsmidler til store vejanlæg. Det sætter politikere under stærkt pres. Dette pres øges lokalt med møder og kampagner. Til at understøtte kravene hyrer man villige konsulenter, der for god betaling kan fremtrylle den evige velstand, hvis man lige får den eller den vej.

Dyre konsulenter

Som eksempel kan nævnes, at konsulentvirksomheden Rambøll blev hyret til at vurdere effekten af en ny motorvej langs vestkysten fra Esbjerg til den tyske grænse og videre til Heide. "Flere indbyggere, flere turister, højere indtægter, færre ulykker, mindre CO2-udslip, nye virksomheder, og flere end 4000 nye arbejdspladser i løbet af 10 år."

Sådan lød det glade budskab fra Rambøll, som gjaldede ud over det ganske land. Efterfølgende har fremtrædende trafikforskere som Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet og Matthias Gather fra Erfurt skudt konklusionerne ned, men det stopper ikke lobbyarbejdet.

Erfaringerne med motorveje er at de suger folk og aktivitet væk fra de områder, som man påstod ville have gavn af motorvejen. De understøtter de områder af landet, som i forvejen er stærke, men "udsulter" de områder som i forvejen er svage. Det viser erfaringerne fra blandt andet Nordjylland, Lolland-Falster, Vestsjælland, Sydsjælland og Langeland.

At basere et trafiksystem på at skaffe masser af plads til biler, der sjældent transporterer mere end en person i den dimensionerende spidstime giver hverken økonomisk eller miljømæssig mening.