På den næstsidste dag i 2015 præsenterede DR-K os for Arnes, Karolines og Lones historie. 

Som børn fik de alle diagnosen åndssvag og blev spærret inde på en åndssvageanstalt på ubestemt tid. I årevis måtte de leve isoleret fra resten af samfundet under umenneskelige vilkår.

Det går den gale vej med retssikkerheden for borgere med handicap, og der kan være nye forringelser på vej. 

Det kan være svært at forstå, at det ikke er en beretning om menneskeskæbner fra en fjern fortid, men en beskrivelse af hvordan livet formede sig for mennesker med udviklingshæmning langt ind i en periode, som betragtes som gyldne år for velfærden i Danmark.

Udsendelserne om "De åndssvages historie" fortæller om et gigantisk samfundsmæssigt svigt over for borgere med handicap. De var sat uden for samfundet og frataget de mest fundamentale rettigheder. En uretfærdighed, der må påminde os om en forpligtelse til at sikre, at borgere med handicap kan leve et værdigt liv med lige muligheder, sådan som det er fastlagt i FN’s handicapkonvention.

Vi kan glæde os over, at vilkårene for mennesker med udviklingshæmning og andre borgere med handicap er fundamentalt anderledes end for 40 år siden. Ligesom Arne, Karoline og Lone har tusinder oplevet forandringer til det bedre og opnået et værdigt liv, men de senere år er den positive udvikling gået i stå, og mange har fået deres vilkår forringet.

Kommunalreformens omlægning af ansvaret for det specialiserede socialområde og det voksende økonomiske pres på kommunerne har tilsammen betydet, at økonomiske prioriteringer ofte tilsidesætter faglige vurderinger. Eller sagt på dansk, at borgere med handicap ikke får de tilbud og ydelser, de har krav på, fordi der skal spares.

Det står i dag på mange måder skidt til med retssikkerheden på det sociale område. Vi har set kommuner, der i strid med loven skærer i handicappede borgeres tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud, og kommuner der ikke afsætter så meget som en krone til ledsagelse af borgere, der dermed afskæres fra at holde ferie og kun sjældent kommer uden for deres botilbud.

Heldigvis har kommunerne tabt stribevis af ankesager, men mange sager bliver aldrig rejst, fordi borgerne ikke får den nødvendige støtte og hjælp til at klage. I en nylig gennemført praksisundersøgelse har Ankestyrelsen påvist en fejlagtig sagsbehandling i 40 procent af de undersøgte sager, der berørte mennesker med sjældne diagnoser og erhvervet hjerneskade.

Det går den gale vej med retssikkerheden for borgere med handicap, og der kan være nye forringelser på vej. Socialministeren har bebudet, at der lige efter nytår igangsættes et arbejde med revision af de såkaldte voksenbestemmelser i serviceloven.

Der er tale om genoptagelse af en proces, som SR-regeringen måtte sætte i stå for et år siden på grund af handicaporganisationernes massive protester mod et lovudkast, der ville sikre kommunerne nye sparemuligheder på bekostning af borgernes retssikkerhed.

Forhåbentlig vil det samme udspil ikke blive fremlagt igen, men der er al mulig grund til at være på vagt. Beretningen om de åndssvages historie forpligter.