I år er det 15 år siden, den daværende Fogh-regering gav grønt lys for at gøre daginstitutioner til en forretning. Det skete, da det borgerlige flertal indskrev begrebet privatinstitutioner i dagtilbudsloven. Mod Socialdemokratiets, SF’s, de Radikales og naturligvis Enhedslistens stemmer.

Et profitstop må også indebære, at der lukkes for kommunernes adgang til at udlicitere deres daginstitutioner.

Indtil 2005 bestod daginstitutionslandskabet stort set kun af kommunale og selvejende daginstitutioner. Undtagelsen var nogle få såkaldte puljeordninger, der kun fik fodfæste få steder i landet.

De selvejende daginstitutioner kunne kun oprettes gennem en driftsoverenskomst med en kommune, der forpligtede dem på, at de modtagne offentlige midler fuldt ud skulle anvendes til at drive daginstitution. Personalet skulle være omfattet af de samme overenskomster som deres kommunalt ansatte kolleger.

Fri adgang for private

Med den ny lovgivning blev det anderledes. Nu skulle der være fri adgang for private til at etablere daginstitutioner uden snærende kommunale bindinger og overenskomstmæssige forpligtelser.

På trods af at institutionerne modtog offentligt tilskud på lige fod med de traditionelle selvejende institutioner, skulle institutionsejerne kunne trække overskud ud af driften. Samtidig blev der åbnet for, at kommunerne kunne udlicitere deres daginstitutioner til private virksomheder. Grundlaget for profitinstitutioner var skabt.

Efter en langsom start er der hen over de seneste 15 år blevet etableret flere og flere privatinstitutioner, så der i dag er næste 600 af slagsen. Heldigvis har udviklingen dog adskilt sig meget betydeligt fra den, vi har set i både Norge og Sverige.

De store velfærdskoncerner, der opererer på børneområdet i vores nabolande og tjener store penge i den danske ældrepleje, har indtil videre ikke startet privatinstitutioner i Danmark, og daginstitutionsområdet er endnu ikke for alvor blevet et marked for private investorer. 

Flertallet af privatinstitutionerne drives således på nonprofitvilkår, og de daginstitutionsejere, der trækker overskud ud af institutionerne, er drevet af enkeltpersoner eller småaktører. Der savnes dog stadig en ordentlig kortlægning af, hvor mange daginstitutioner der trækker profit ud af driften.

Har trukket overskud ud

En undersøgelse, som Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde for et par måneder siden, viser, at 20 af 50 institutioner har trukket overskud ud, men om det afspejler et landsdækkende billede er uvist.

Hvad kommunerne angår, har de indtil videre afholdt sig fra at sende deres daginstitutioner i udbud. Et forhold der uden tvivl har været med til at afholde velfærdskoncernerne fra en hård satsning på det danske daginstitutionsmarked. Der er absolut ingen grund til at tro, at det forhold vil vare ved, og det understreger behovet for, at der nu handles politisk for at lukke profitmuligheden.

Det var en af Thorning-regeringens mange fejltagelser, at privatiseringslovgivningen på daginstitutionsområdet ikke blev afviklet. Det var derfor meget vigtigt for Enhedslisten, at der i det fælles forståelsespapir, som S, RV, SF og EL sammen udarbejdede efter sidste års valg, blev sat kurs efter at fjerne muligheden for at udtage profit på private daginstitutioner.

Den aftale skal vi nu i gang med at realisere – ligesom en tilsvarende proces er sat i gang i forhold til de sociale opholds- og anbringelsessteder.

På daginstitutionsområdet aktualiseres behovet for at stoppe for profitten af de snarlige forhandlinger om en lovgivning om minimumsnormeringer.

Da de første 500 millioner til normeringsforbedringer blev fordelt, gik midlerne udenom de private institutioner, og når der snart skal lovgives på området, må det være en klar forudsætning, at der ikke må kunne trækkes så meget som én krone ud til profit af de 1,6 milliarder kroner, som kommunerne årligt vil modtage fra staten til bedre normeringer.

Lønnen skal sikres

Et profitstop må også indebære, at der lukkes for kommunernes adgang til at udlicitere deres daginstitutioner. Det skal være slut med privates mulighed for at tjene penge på at drive daginstitutioner i Danmark, og der skal samtidig findes løsninger, der sikrer personalets løn- og arbejdsvilkår.

Som tidligere overenskomstforhandler i FOA har jeg kunnet glæde mig over, at det efter mange armlægninger efterhånden er lykkedes at få overenskomstdækket rigtig mange private institutioner.

Nu er det tid til at sikre, at vi helt kommer løndumping og undergravning af arbejdsvilkårene til livs. Vi skal have daginstitutioner med høj pædagogisk kvalitet, gode normeringer og anstændige arbejdsvilkår.