For en god uges tid siden lød starttilskuddet til en vigtig forandringsproces på det sociale område. Lyden var ikke som et tordenbrag. Den fik ikke murene i Socialministeriet til at ryste.

Det er vigtigt, at der fortsat presses på, så besparelser og urimelige vilkår mødes af kritik og aktiv modstand.

Medierne strømmede heller ikke over med beretninger om begivenheden, men blandt de fremmødte til præsentationsmødet i ministeriet var der tilfredshed med den plan, som ministeren lagde frem. En plan, eller rettere et kommissorium, for en evaluering af det specialiserede socialområde.

Beslutningen om at iværksætte en omfattende evaluering af området blev truffet nøjagtig et år tidligere under forhandlingerne om det politiske grundlag for en ny regering, hvor et af de mange initiativer i det fælles forståelsespapir var en forbedring af vilkårene for mennesker med handicap.

De fire partier bag forståelsespapiret var enige om behovet for at sikre en høj faglighed og specialisering af tilbuddene og en højnelse af retssikkerheden for borgerne.

Som et første skridt blev aftalt en omfattende evaluering, der skal skabe afsæt for at styrke indsatsen og ændre organiseringen af handicapområdet og de øvrige specialiserede sociale tilbud til udsatte børn, unge og voksne.

Kommunalreform og markedsgørelse

Det er på høje tid, at der tages initiativ til forandringer på det specialiserede socialområde. Siden kommunalreformen i 2007 har området været præget af forringelser og en massiv markedsgørelse.

Pladser på bo- og dagtilbud købes og sælges på kryds og tværs, og det er desværre åbenlyst, at hensynet til økonomien alt for ofte får lov til at overtrumfe den faglige vurdering af borgernes behov.

En udvikling der i 2012 blev forstærket gennem en ændring af serviceloven, der legitimerede en stærkere vægtning af økonomien i sagsafgørelserne.

I årene siden kommunalreformen er den altovervejende del af de specialiserede tilbud, der tidligere blev drevet af amterne, overgået til kommunerne, der alt for ofte har vist sig ude af stand til at løfte opgaven ordentligt.

Kommunernes stramme økonomi har trukket et spor af forringelser gennem området. Højt specialiserede fagmiljøer er blevet brudt op, og borgere er blevet visiteret eller hjemtaget til kommunale tilbud, der ofte ikke har kunnet levere den specialiserede støtte og hjælp, borgerne har behov for.

Konsekvenserne kan aflæses i statistikken over afgørelser af klagesager. Det er mildest talt beskæmmende, at Ankestyrelsen år efter år omgør omkring halvdelen af alle klagesager på børnehandicapområdet.

Lignende høje fejlprocenter finder man for eksempel også ved behandlingen af klager vedrørende botilbud og beskyttet beskæftigelse.

Når dertil lægges, at mange udsatte borgere og mennesker med handicap ikke har hverken den nødvendige indsigt eller ressourcer til at klage, står det klart, at borgernes retssikkerhed er alvorligt udfordret.

En million stemmer for forandring

Forringelserne på handicapområdet og det øvrige specialiserede socialområde har heldigvis mødt modstand. Handicaporganisationerne har i årevis rejst en massiv kritik af udviklingen på området.

Det samme har faglige organisationer som Socialpædagogerne og FOA, og det seneste halvandet år har vi set en ny græsrodsbevægelse vokse frem. Som mange andre nye bevægelser med afsæt i de sociale medier, hvor hashtagget #enmillionstemmer markerer, hvor mange vi er i det danske samfund, der på den ene eller den anden måde er berørt af handicap og psykisk sårbarhed.

Tilsammen har det vedvarende pres fra handicaporganisationer, fagbevægelsen og det nye græsrodsinitiativ skabt en dynamik, der har været helt afgørende for at få sat det specialiserede socialområde på den politiske dagsorden.

I den kommende tid er det vigtigt, at der fortsat presses på, så besparelser og urimelige vilkår mødes af kritik og aktiv modstand.

Det er indlysende, at de endelige bud på ændringer af det specialiserede socialområde må udformes, når vi ser resultaterne af den nu iværksatte evaluering, men udveksling af visioner, idéer og konkrete forslag til, hvordan områdets fremtid skal formes, må også være en væsentlig del af processen.

Da vi forleden morgen var samlet i Socialministeriet, udtrykte en af talerne et optimistisk håb om, at vi med de spor, der nu er lagt ud, ligefrem kan være på vej mod en ny socialreform.

Vi må se, om ambitionerne rækker så langt hos et politisk flertal, men jeg er sikker på, at vi er mange, der er klar til at bidrage aktivt til processen og slås for et politisk resultat, der kan bane vej for markante forbedringer af støtten og hjælpen til socialt udsatte og mennesker med handicap.