Mere end 100 år efter grundlovsændringen i 1915, der indførte den almindelige og lige valgret, har vi stadig voksne medborgere, der ikke kan stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger, selv om de er danske statsborgere.

Der må efter års juridisk tovtrækkeri findes en vej til at sikre umyndiggjorte stemmeret.

Grundlovsændringen betød som bekendt ikke alene, at kvinderne fik stemmeret. Det gjaldt også folkehold, fattige, forbrydere – og fjolser, som datidens handicapforståelse tillod, at man betegnede mennesker med psykiske handicap et århundrede tilbage.

Alligevel er der i dag omkring 2000 voksne borgere, der ikke har fuld stemmeret, fordi de efter værgemålsloven er frataget deres retlige handleevne og erklæret umyndige. Står det til Enhedslisten, bliver det nu lavet om.

Nej fra Højesteret

Fratagelsen af denne gruppe borgeres stemmeret er fuldstændig ude af trit med den almindelige demokratiopfattelse i et samfund som det danske. Derfor var vi utvivlsomt mange, der havde håbet, at Højesteret i sidste måned havde givet fire umyndiggjorte borgere medhold i deres klage over manglende stemmeret, men sådan gik det ikke.

Landets højeste domstol slog fast, at de umyndiggjorte ikke har samme demokratiske rettigheder som alle andre danske statsborgere. Det kan undre i betragtning af, at de pågældende borgere ved en folketingsbeslutning for et par år siden blev tildelt stemmeret til kommunal- og regionsvalg, men Højesteret fastholdt med sin kendelse, at Grundlovens paragraf 29 hvori der står, at umyndiggjorte personer ikke har valgret til Folketinget, blokerer for at give de umyndiggjorte fuld stemmeret.

Mulighederne for at sikre de 2000 borgere stemmeret gennem det danske retssystem er dermed udtømte, men det må ikke betyde, at de skal affinde sig med at være frataget helt fundamentale demokratiske rettigheder.

Sagen vil formentlig blive indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol, men her kan en afgørelse trække længe ud. Derfor må der efter års juridisk tovtrækkeri findes en vej til at sikre de umyndiggjorte stemmeret uden at komme i karambolage med retssystemets fortolkning af Grundloven.

Enhedslisten har derfor sammen med Alternativet, Radikale og SF fremsat forslag i Folketinget om at ændre værgemålsloven, så selve det umyndiggørelsesbegreb, der spærrer for stemmeretten, tages ud af lovgivningen.

Sverige har vist vejen

Forslaget er inspireret af en lignende lovændring, der for nogle år siden blev gennemført i Sverige, og dermed sikrede stemmeret til svenske borgere, der var i samme situation som de umyndiggjorte i Danmark.

Det var et næsten enstemmigt folketing, der tilbage i 2016 vedtog at tildele de umyndiggjorte stemmeret ved kommunal- og regionsvalg. Kun Liberal Alliance viste en uhørt mangel på respekt ved at stemme nej.

Jeg forventer, at et flertal vil bakke vores forslag op, når det meget snart kommer til behandling i Folketinget. Så vi endelig kan få gjort op med den uværdige og urimelige forskelsbehandling af en gruppe borgere med handicap. Det er på høje tid, at vi får rettet op på et helt uacceptabelt demokratisk underskud i vores lovgivning.