Lige nu står vi med en alvorlig opgave i Danmark, der handler om folkeskolens overlevelse.

I takt med at friskolerne vokser, lukkes folkeskoler ned. Det varer ikke længe, før balancen tipper.

Folkeskolen er udfordret på mange områder. De senere år har skolebeslutninger været baseret på snævre, kortsigtede økonomiske rationaler, og de er sjældent baseret på viden om, hvad der virker og fungerer i folkeskolen. Politikere er ved at indføre en skole, hvor styring og kontrol har overtaget, fordi man ønsker at sammenligne ud fra resultater, og dermed mister vi formålet med folkets skole af syne. Der er et større formål med skolen end accountability-tankegangen, nemlig at den er en helt essentiel sammenhængskraft i vores samfund, og at den har afgørende betydning for elevernes fremtidige liv.

Ikke-uddannede undervisere

Samtidig har den pressede kommunale økonomi med kontinuerlige besparelser medført, at det bliver sværere at løse de mange opgaver og drive skole, da der bliver færre lærere til at løfte opgaven. Det har som konsekvens, at der i dag er et støt stigende antal af ikke-uddannede lærere, der varetager undervisningen.

En folkeskole med lange skoledage, megen styring og kontrol og alt for få muligheder til at prioritere ressourcerne bedst muligt på den enkelte skole har sammen med det stigende problem med for få uddannede lærere ført til, at vi befinder os i en alvorlig situation. Det ses blandt andet helt konkret ved, at der er en voksende søgning til friskolerne, som ikke er underlagt samme krav om lange skoledage og styring. Her er ganske andre muligheder for at drive skole, der passer bedre til elever og forældres ønsker. I takt med at friskolerne vokser, lukkes folkeskoler ned. Det varer ikke længe, før balancen tipper.

En folkets skole

Det danske samfund har indtil for nylig bygget på vigtigheden af en folkets skole, en enhedsskole, hvor alle elever mødes på tværs af baggrund, og alle elever møder tillid, lighed og tryghed. Hvis vi fortsætter den nuværende udvikling, kommer vi ikke til at bygge samfundet op omkring, at folkeskolen udgør en vigtig sammenhængskraft.

Kampen står mellem, om folkeskolen skal være en sammenligningsskole, eller om den skal udgøre en vigtig sammenhængskraft i et velfærdssamfund.

Et folkeskoleideal

I Danmarks Lærerforening ønsker vi, at folkeskolen fortsat skal eksistere som vigtig samfundsinstitution. Vi kan ikke blive ved med at se på denne udvikling, og derfor har vi udarbejdet et folkeskoleideal, der skal bruges til at starte en dialog om, hvilken skole vi ønsker, og som skal fungere som lærernes professionelle stemme ind i den skolepolitiske debat. Vi har i de senere år involveret hele foreningen i arbejdet med folkeskoleidealet, og det skal endelig besluttes på den kommende kongres i DLF den 1. til 3. oktober.

Det går ikke, at det alene er politikere, der formulerer, hvad der skal ske i skolen, og hvordan skole og undervisning skal udvikles. Vi har brug for, at alle parter blander sig. Derfor er dette arbejde så vigtigt. Udgangspunktet for idealet er lærerprofessionens bud på, hvad vi vil med skolen, og vores formål er at starte en vigtig samfundsdebat med alle aktører, pege på løsninger og skabe en fælles retning. Før det er for sent.