Vi er tæt på forårets største festdag, nemlig 1. maj og dét folketingsvalg, som alle har ventet på længe. Det har stor betydning, hvordan vi bruger både vores festdag og vores stemme til valget, fordi vi hermed giver udtryk for vores holdning til, hvordan samfundet og politikken fremover bør se ud.

Den økonomiske politik og styringsdagsorden, vi har set i de senere år, er ved at ændre folkeskolen markant.

Festdagen 1. maj skal selvfølgelig bruges sammen med gode kolleger, fæller og familie, hvor vi mødes i godt samvær for at gøre opmærksom på det vigtige i livet; at være en del af fællesskaber, gode løn- og arbejdsvilkår, der beskytter os og sikrer et godt og langt arbejdsliv, så vi kan forsørge os selv og vores familie samt at vi har overskud til det vigtige familie- og fritidsliv og nære relationer, som giver livet mening og værdi.

Som lærer kan jeg til tider godt tænke, at læreropgaven ikke er så væsensforskellig fra den betydning, som jeg tillægger 1. maj. Folkeskolen skal også sikre, at elever mødes i gode fællesskaber, fordi samvær og samhørighed er vigtig for hver eneste elevs barndom og udvikling. Der skal være et trygt undervisningsmiljø, der sikrer alle elever retten til god undervisning på deres niveau gennem hele skoletiden, så de opnår kundskaber, holdninger og viden om verden, der gør dem klar til det liv, som de nu vælger efter skolen. Forhåbentlig et liv, hvor de har faglige og personlige egenskaber, tro og overskud til at skabe sig et familie-, fritids- og arbejdsliv, der giver livet værd og betydning. Gode liv kommer ikke af sig selv.

Folkeskolen er en af landets vigtigste institutioner og den står indskrevet i grundloven med et klart formål om, hvorfor vi holder skole i Danmark. Vi vil sikre alle børn en god skole via undervisning og forberedelse til livet, hvor vi har valgt at dem, der bor sammen skal lære sammen, uanset baggrund og andre forskelle.

Det er på mange måder lykkes tidligere, men den økonomiske politik og styringsdagsorden, vi har set i de senere år, er ved at ændre folkeskolen markant. Der er 16 procent færre lærere i skolen i dag end der var i 2009. I samme periode er elevtallet faldet med 7 procent. Eleverne fik 36 procent flere timer med reformen i 2014. Flere elever går i storklasser med høje elevtal, og der ses forringede støttemuligheder til inkluderede elever. Flere timer gennemføres af ansatte i lærerstillinger uden læreruddannelse, og udviklingen er stærkt stigende.

Alt sammen forhold, der har stor betydning for elevernes skolegang, og for om de får en undervisning med kvalitet i. Hver gang politikere træffer beslutning om at skære og spare på folkeskolen, har det direkte konsekvenser for elevernes undervisning. Hvis vi ønsker at bevare folkeskolen, må besparelser og underprioritering af folkeskolen stoppes, så læg godt mærke til partiernes skolepolitik og brug din stemme til valget. Gode liv kommer ikke af sig selv.