Uligheden i Danmark er markant. Og næppe mere tydelig end i vores boligområder. I mange af de større byer ser vi, at lavindkomstgrupper klumper sammen i de almene boligområder, mens ejerlejligheder og villakvarterer i stigende grad huser de velstillede familier. Polariseringen har konsekvenser for forståelsen mellem befolkningsgrupper og vanskeliggør den sociale mobilitet i de lokale folkeskoler.

Vi har brug for blandede byer, hvor folk med forskellig baggrund bor side om side. Det kræver en indsats i de udsatte boligområder – og det kræver opgør med de økonomiske barrierer, der fjerner muligheden for almene boliger på de mest attraktive grunde.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af fattige i almene boliger er fordoblet siden 2002, og at særligt de udsatte boligområder har oplevet en meget stor tilvækst. Opgøret med fattigdomsydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft peger den rigtige vej, men vi skal videre.

Almene boliger i atrraktive kvarterer

Udflytningen af kommunale arbejdspladser, som man blandt andet gør i Aarhus, erhvervsudvikling og reformer på kontanthjælp og uddannelsesområdet skal sikre beboerne en bedre chance for at blive selvforsørgende.

Der er brug for en helhedsorienteret indsats, hvis de udsatte boligområder skal gøres til attraktive bydele. Gennemgribende fysiske forandringer, fritidsjob og fritidstilbud, flere arbejdspladser, socialt blandede skoler og et opgør med ballademagerne er vejen frem.

En forstærket indsats i de belastede områder er kun en del af løsningen. Nok så vigtigt er billige almene boliger andre steder i byerne. Den almene boligsektor har i dag hverken finansiering eller driftsvilkår, som matcher ejerboligsektorens konkurrencefordel i en kamp om attraktiv bosætning. Det bliver ofte for dyrt at bygge alment på de attraktive beliggenheder. 

Det almene boligbyggeri er ikke alene om at få statsstøtte. 

Historisk har ideen med almene boliger været at give helt almindelige indkomster en mulighed for at bo godt – over hele byen. Den almene sektor spillede i mange år en central rolle på midtbanen i dansk boligpolitik.

I dag fortrænges den alt for ofte til rollen som udbyder af boliger til socialt udsatte, som ikke har andre alternativer.

Almene boliger kan meget mere, men har i mange år været økonomisk forbigået til fordel for andre boligformer. Alligevel taler man om det almene boligbyggeri som det eneste statsstøttede boligbyggeri. Det er rigtigt, at alment boligbyggeri er støttet, men intet boligbyggeri i Danmark er ustøttet. Ejerboligerne er endda støttet med skattebegunstigelser og afdragsfrihed, der har vist sig at udløse boligbobler.

Markedet sikrer ikke blandede byer

For, at de almene boliger kan ligestilles med ejerboliger, er vi nødt til at sikre nogle økonomiske fordele. Billigere lån og lavere husleje vil være nogle bud på at gøre den almene sektor mere attraktiv.

Vandringen mod byerne er stor i disse år. Nye kvarterer skyder op i mange af de større byer, og det er nu vi lægger sporene for samfundsudviklingen årtier frem. I Aarhus har vi sikret en stor andel af almene boliger på de nye havnearealer. I modsætning hertil står Gentofte, hvor Tuborg Havn er forbeholdt dem med de tykkeste tegnebøger.

Københavns Kommune efterlyser ændringer i planloven, så der kan stilles krav om bestemte boligformer. Vi kan ikke lade markedet råde alene. Talrige undersøgelser viser, at socialt blandede områder fører til højere social mobilitet og lavere kriminalitet. Børn af lav- og mellemindkomster når simpelthen længere i blandede bolig- og skolemiljøer. Det er enorm menneskelig gevinst. Og det skaber et bedre samfund.