06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frihed i fællesskab er frihed for de mange.

Blogs

Jens Kirkegaard
Formand byggegruppen i BJMF 2013-2018
Murersvend. Formand for Byggegruppen i 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening København 2013-2018. Uddannelseskonsulent i 3F forbund oktober 2018-
Blogindlæg af Jens Kirkegaard

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 24. september, 2013, 08:30:01

Frihed i fællesskab er frihed for de mange.

Der er brug for, at fagbevægelsen går i offensiven - ikke alene på spørgsmål om faglige rettigheder, men også på holdninger.

Sjældent er frihedsbegrebet blevet så skamridt og misbrugt, som det sker i disse år fra de borgeliges side.

Jeg savner, at fagbevægelsen og venstrefløjen kommer i en holdningsmæssig offensiv.

Fagbevægelsens har sit udspring som en frihedsbevægelse.

Bogstavlig talt smed de arbejdere, der stiftede vores bevægelse, arbejdsgivernes åg af sig med krav om frihed. En frigørelse fra arbejdsgivernes og den herskende klasses snærende lænker.

Frihedsbegrebet må ikke overlades til et primitivt liberalistisk menneskesyn, dertil er menneskeheden for vigtig.

Vores krav var retten til arbejde, så vi kunne tjene til livets ophold.

Vores krav var en ordentlig løn så vi fik frihed til at forsørge os selv og vores familier anstændigt.

Vores krav var en arbejdstid der gav frihed til fritid.

Vores krav var et ordentligt arbejdsmiljø, så vi ikke mistede liv og helbred.

Senere kom krav om uddannelse, så vi fik en faglighed, respekt og stolthed. Frihed til at være stolte, frie og selvstændige arbejdere.

Frihed anno 2014

Krav og behov der er universelle for mennesker til alle tider. Derfor må fagbevægelsen i dag og til alle tider kæmpe for vores frihed.

Hvordan går det så med vores frihed i 2014?

Vores løn falder.

Arbejdstiden stiger.

Arbejdsmiljøet og respekten dykker.

Med andre ord er vores frihed på tilbagetog.

Vi har for længe overladt frihedsbegrebet til de borgelige. Stort set har de fået monopol på begrebet frihed, og intet kan være mere forkert. Deres politik leverer frihed til de få - på bekostning af det enorme flertal.

Arbejdsheste

Hør bare de borgeliges omtale af lønmodtagerne.

Vi omtales som de arbejdsheste, der blev brugt for mange år siden.

Vi er til stede for, at de kan øge deres rigdom, og kan vi ikke bruges, bliver vi nedgjort som dovne og uduelige og skiftet ud med endnu mere ufrie arbejdere.

Drømmen og kravet om frihed er stærkt og menneskeligt. Vi har krav på, at vi tager os selv og hinanden alvorligt.

Frihedsbegrebet må ikke overlades til et primitivt liberalistisk menneskesyn, dertil er menneskeheden for vigtig.