Økonomisk bæredygtighed er desværre kun sjældent en del af den fremadstormede grønne bølge, ikke mindst indenfor landbruget. Forleden meddelte regeringen, at den vil støtte omlægningen til økologisk landbrug med knapt 1,1 milliard kroner i år og næste år.

Umiddelbart en god, grøn nyhed. Men ved nærmere eftersyn langt fra så grøn som det lyder.

Sidste år spiste renter af gælden 84 procent af drifts-overskuddet i et dansk gennemsnits-landbrug.

Tilbage i 1980’erne var konventionelt landbrug sikker på, at økologien kun havde få år tilbage at leve i. I dag har piben jo fået en anden lyd. Idealistiske økologer og ansvarlige forbrugere har år for år vredet armen om på dét TV-kokken Søren Gericke kaldte landbrugsmafiaen på Axelborg.

Gælden i landbruget eksploderer

Efter selv at have lært, at de alvorlige miljøproblemer i landbruget ikke primært udspringer af modvilje mod biologisk bæredygtig drift, skrev jeg i 1999 min første kronik om erhverves dybt problematiske økonomiske virkelighed, trykt i dagbladet Aktuelt.  Den begyndte sådan her:

"Gælden i Danmarks 60.000 landbrug stiger markant. Erhvervets samlede (nominelle) gæld er nu på over 150 milliarder kroner. Det samme som prisen på knap fire storebæltsbroer. Omregnet til kontantværdi er gælden 10 milliarder kroner højere. Og gælden vokser årligt med omkring 10 milliarder!

Gæld og renter er med til at efterlade erhvervet stedse mere uselvstændigt, ufleksibelt og ubæredygtigt. Dog ikke økonomisk ubæredygtigt i den særinteressestyrede virkelighed, hvor egoistiske banker, kreditinstitutioner og et sovende folk sætter dagsordenen – men samfundsmæssigt og miljømæssigt ubæredygtig.

Var landbruget gældfrit, kunne det med stor gevinst omlægges til bæredygtig, økologisk drift, og hovedparten af erhvervets (og miljøets) problemer ville forsvinde som dug for solen. Men sådan går det næppe. Der skal ødelægges mere, før egoismen og dumheden stopper.

Økonomien er nemlig "fast arbejde" og en god forretning for dem, der har lånt landbruget penge. Delvist illustreret ved at renter sidste år spiste 84 procent af driftsoverskuddet i et dansk gennemsnitslandbrug."

Her 19 år senere lyder landbrugets forrykte gældscirkus nu på cirka 360 milliarder kroner – 210 milliarder mere end ved årtusindskiftet. Desuden har erhvervet i mellemtiden betalt et trecifret milliardbeløb i afdrag på den støt voksende gæld.

Milliardstøtte

Det håbløst uselvstændige danske landbrug har i et par årtier modtaget cirka 10 milliarder kroner om året i EU-støtte. I EU som helhed modtager landbrugserhvervet omkring 270 milliarder euro.

Ved hjælp af forsvarsløse skatteydere holdes priserne på Europas landbrugsjorde kunstigt højt, så alle landmænd tvinges til at gældsætte sig væsentligt mere, end frie markedskræfter ville gøre. Til glæde for dem, der forsyner landbruget med de nødvendige kæmpelån for at få adgang til jorden – banker, som p.t, sætter indtjeningsrekorder, mens flere og flere mennesker bliver fattige eller gældsættes til et liv i et hamsterhjul til skade for både samfund og natur.

Det er svært at se bæredygtigheden i denne økonomisk styrede galskab, også selvom nogle få procent mere bliver økologisk.