Naturkatastrofer, der snarere burde kaldes kulturkatastrofer, har sat nye bemærkelsesværdige rekorder i de seneste måneder.

De aktuelle brande i Afrikas skovområde omkring ækvator og – især – i Amazonas har også sat nye rekorder.

Kæmpe skovbrande langs USA’s vestkyst, helt til staten Oregon i nord, hvor flere end hver syvende i august var på flugt fra et apokalyptisk flammehav aldrig set tidligere.

Den forgangne weekend opnåede den californiske brand døbt ”The August Complex”, som opstod den 16. august, status af ”gigafire” qua sin monstrøse størrelse på godt og vel en million hektar, eller 10.000 kvadratkilometer – en fjerdedel af Danmarks areal.

Det er første gang i Californiens historie, at én brand hærger så stort et område.

Stadigt voldsommere brande

De aktuelle brande i Afrikas skovområde omkring ækvator og – især – i Amazonas har også sat nye rekorder. For eksempel dybt ind i Brasiliens største vådområde, Pantanal, som er et af verdens biologisk mest rige naturområder.

– Situationen er meget alvorlig i det meget artsrige område omkring Pantanal, hvor de brande, vi ser lige nu, er voldsommere, end man nogensinde har set før, sagde Jacob Fjalland, miljøfaglig chef i WWF, den 7. oktober til Jyllands-Posten.

Frygten er, at Amazonas vandbalance forrykkes til et punkt, hvor verdens største regnskov ender som Saharas kæmpe sandørken.

Brandene i det vestlige USA skyldes stadig værre tørke år efter år, mens brandene i Amazonas og Afrika er menneskeskabte, sæsonbestemte afbrændinger for at imødekomme det voksende behov for (kortsigtet) landbrugsproduktion.

Herhjemme har vi kunnet nyde et meget lunt efterår, blandt andet med påfaldende høje nattemperaturer. Natten til den 4. oktober sattes varmerekord i København med ikke under 15,5˚. Så høje nattemperaturer er ikke set før i oktober i DMI’s 146 år lange målehistorie.

Rekordmange orkaner

Mens dette skrives, er sæsonens 26. navngivne stormlavtryk -– orkanen Delta – på vej til USA’s Guldkyst, tæt på grænsen mellem Texas og Louisiana.

Endda en såkaldt ”major hurricane”, den tredje i den kaliber i år. Men orkansæsonen løber mindst to måneder endnu. Helt til ind i januar i nogle af de senere år.

Så vi har ikke set det sidste endnu. Og vi har allerede set nok.

Således satte september rekord med flest navngivne storme dannet på en måned, i alt 10.

Målt i akkumuleret cyklon energi (ACE), der angiver styrke og varighed, har stormaktiviteten i Det Atlantiske Bassin være en fjerdedel højere end normalen.

Europa fik den 2. og 3. oktober en forsmag på udsigten til en voldsom afslutning på året, da stormen Alex den 2. og 3. oktober blandt andet bragede ind i de vestlige Alper og på under 12 timer smed, hvad der svarer til et helt års nedbør her. Mareridtsagtige 630 millimeter, der forårsagede syndflodsagtige vandstrømme og jordskred, som dræbte adskillige og afskar flere byer fra omverden.

Sydlige Katalonien oplevede noget lignende sidst i oktober sidste år, dog ”kun” med maksimumsnedbørsmængder på det halve af sidste uges syndflod i Sydøstfrankrig med mere.

En enkelt god nyhed

Vi kan være glade for, at vi ikke har bjerge herhjemme, hvor kombinationen global opvarmning og sammenstød mellem kold og fugtmættet varm luft skaber livsfarligt uvejr.

Voksende afsmeltning fra klodens iskapper er til gengæld et problem for os. 

En ny, grundig videnskabelig undersøgelse, omtalt i begyndelsen af måneden, viser, at Antarktis smelter stadig hurtigere, hvilket efter al sandsynlighed ender med at oversvømme store del af Danmark. Modsat afsmeltningen af isen på den nordlige halvkugle, der overraskende for de fleste vil oversvømme kystområder syd for Ækvator.

Men Danmark oversvømmes ifølge undersøgelsen ikke af Antarktis smeltende is de første mange år. Og holder det stik, så er det vel en rigtig god nyhed – i et verdenshav af det modsatte.