Aldrig, mens jeg har levet, har natur og miljø nydt så stor opmærksomhed. Og aldrig har klodens naturkrise været større. Kort før jul vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny klimalov, der forpligter Danmark til at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. 

Naturfredning realiseres i dag som hovedregel kun, hvis jordejerne giver grønt lys og som tak forinden er belønnet med masser af skatteyderfinansierede penge. 

Hvordan det konkret gøres, véd ingen. Midt i coronapandemien kom det frem, at Danmark med i alt 15 lignende kriser de kommende 10 år vil kunne nå det ambitiøse klimamål. Vi lader billedet stå et øjeblik…

En Gallup-undersøgelse viste for nyligt, at danskerne ønsker mere vild natur. Hvilket har fået Danmarks største og ældste forening for naturbeskyttelse DN, Danmarks Naturfredningsforening, til at lancere en underskriftsindsamling, der opfordrer regering og Folketing til at sikre, at 20 procent af Danmark udlægges som vild natur. Mod 0,5 procent i dag.

Men hvis DN og Folketinget tror, at man kan løse tidens alvorlige miljøproblemer efter samme model, som de blev skabt, så er der imidlertid ingen grund til hverken at ulejlige sig med at skrive under eller gøre sig forhåbninger om snarlig landsdækkende folkedans i grønne hoser. For hverken den nævnte klimalov eller drømmen om et vildt Danmark er nemlig gennemførlige ad traditionel politisk/økonomisk vej. Desværre.

Penge vigtigere end natur – også for DN

Og hvorfor nu dette lyseslukkeri? Jo, for vi har set de grønne kampagner mange gang før. Der jo umiddelbart er fornuftige, men dumper ved aldrig at ville røre ved de magtfulde kræfter, der ødelægger naturen og truer næste generations mulighed for gode liv.

For fem år siden opfordrede DN til, at man fra politisk side afsatte midler til at skabe større, sammenhængende naturområder samt fandt penge til at pleje dem. På baggrund af en aktuel redegørelse der viste, at Danmark har mindst beskyttet landnatur af alle EU-landene.

”Vi ligger i top i forhold til landbrugsarealer i Danmark, men der er ikke meget natur. Og konsekvenserne af det er åbenlyse. Der kommer flere og flere dyr på den danske rødliste, og der er allerede 893 dyrearter her, som vi er forpligtede til at gøre noget for”, udtalte DN’s Bo Håkansson dengang.

For dem, der kender til DN’s arbejde i det sidste kvarte århundrede, er det ikke svært at forstå, at udviklingen fortsat går baglæns. Således er DN – siden den DF-støttende VK-regering for to årtier siden satte turbo på den danske stats nyliberalistiske tankegang – begyndt at opgøre også naturbeskyttelse primært i penge.

Naturfredning realiseres i dag som hovedregel kun, hvis jordejerne giver grønt lys og som tak forinden er belønnet med masser af skatteyderfinansierede penge. Med andre ord: Ejere og penge bestemmer alt.

Fredninger eller naturgenopretning, som det ofte kaldes i dag, bliver i langt de fleste tilfælde gennemført med så mange ejer/penge-dikterede forbehold, at det snarere er en ny måde at franarre naturvenligt indstillede borgeres surt tjente skattepenge.

DN’s kommercielle fredningspolitik umuliggør den slags sammenhængende fredningsplaner, som DN efterlyser. Og skal dette ændres, må DN ændre sit ukritiske knæfald for pengenes og jordejernes magt.

DN er ikke naturens advokat i Sydsjælland

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN har igen og igen påtalt DN’s alvorlige fejl i sit naturfredningsarbejde i de to EU-fuglebeskyttelsesområder i Sydsjælland, som komiteen er førende vidensbank for.

I over 30 år har DN her misbrugt den ene naturbeskyttelsesmulighed efter den anden i misforstået underdanighed for penge og magtfulde jordejere, først og fremmest godserne Gisselfeld, Holmegård, Broksø og Bregentved. Blandt andet så foreningen passivt til fra sidelinjen, da Danmarks fuglerigeste sø Nielstrup Sø i sidste halvdel af 1990’erne ulovligt blev ødelagt af dens ejer.

>>LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Søforklaringer om den nationale naturskandale 

DN forholdt sig også passiv, da den 30 hektar store og EU-beskyttede Gødstrup Sø i Holmegaard Mose-området siden 1979 igen og igen ulovligt blev tømt for vand i fuglenes ynglesæson med titusindvis af sjældne fugleungers død til følge.

Efter 24 år med talrige fuglemassakrer i Gødstrup Sø støttede DN så i 2003 et forkert designet VMP II-projekt, der kostede skatteborgerne over tre millioner kroner samt udryddede størstedelen af søens ynglefugleliv. Men til gengæld skabte et femstjernet jagtområde for søens hovedejer, Gisselfeld gods. For yderligere at please søejerne gav DN grønt lys til, at ni hektar af Danmarks allermest truede naturtyper, gammel naturskov, samtidig blev fældet.

Bo Håkansson, der ved flere lejligheder har kritiseret Danmarks mangel på bæredygtig naturforvaltning, repræsenterede DN i forhandlingerne om Gødstrup Sø. Og accepterede at tre fjerdedele af en af Danmarks sjældneste naturskove blev destrueret og omdannet til kvægfolde, alene for at Gisselfeld fremover kunne hæve EU-landbrugsstøtte. Ovenikøbet havde DN få år forinden arbejdet intenst på at få præcis samme skov fredet! 

Læs hele den utrolige naturskandalehistorie i kapitlet ”Gødstrup Sø” på Mosekomiteens hjemmeside.