Måske vil kun 500 millioner overleve. Men det kan gå endnu værre. Milliarder vil dø inden udgangen af det 21. århundrede. 

Jernladyen var den første vestlige leder, der udnævnte global opvarmning som følge af CO2-udledning til klodens altoverskyggende udfordring.

Sådan lød den alarmerende forudsigelse fra en af verdens førende klimaforskere, James Lovelock, for ni år siden, da han var gæsteforelæser på Barcelona Universitet. 

”Vi er heldige, hvis der går 20 år inden vi møder muren og vore handlemuligheder drastisk indskrænkes”, lød det – dengang – fra Lovelock.

14. september 2010 hørte jeg selv den højt respekterede og kontroversielle professor, da han atter holdt foredrag i Barcelona, denne gang på byens rådhus.

En uafhængig forsker uden hår på tungen, som man siger i Katalonien om folk, der tør sige sandheden, som ifølge Lovelock er, at den globale klimakatastrofe er uundgåelig. Og derfor bør alle kræfter bruges på at sikre menneskehedens overlevelse. 

Blandt andet ved midlertidigt at annullere demokratiet og erstatte det med en handlekraftig global ledelse for at redde så meget – og så mange – som muligt. For tiden er knap, hvis vi vil undgå at ende som dinosaurerne. 

Vi kan ikke forhindre jordens feedback-reaktion på de forhøjede CO2-mængder i atmosfæren. Men ved i tilstrækkelig grad at hjælpe kloden med at komme af med de mange trillioner tons CO2 kan vi forhindre den totale katastrofe for menneskeheden og hovedparten af jordklodens øvrige højere biologiske liv.

Men stort set alt, tilsyneladende rigtigt, vi gør i øjeblikket for at forhindre en klimakatastrofe, er forkert, advarer Lovelock. 

“Det er simpelthen for sent. Hvis vi havde gjort alt dette i 1967 havde det måske hjulpet. Men alle disse ’grønne’ tiltag; ’bæredygtig udvikling’, det er alt sammen blot meningsløse ord. Jeg får besøg af en masse folk, der siger, at jeg ikke kan sige sådan, fordi det dermed bliver umuligt at gøre noget. Dertil siger jeg, tværtimod, der er masser vi kan gøre. Bare ikke den slags I gerne vil.”

”Atomkraft kan løse vores energiproblem uden at forværre CO2-situationen. Den helt store udfordring bliver at skaffe mad nok til alle.”

Jordens undergang har dommedagsprofeter jo forudsagt i mange år. Men almindeligvis er det ikke professorer med bemærkelsesværdige forskningsresultater på deres CV. Som Lovelock, der er endt med at blive allermest berømt for sin snart 50 år gamle, ”Gaia-teori”, hvor han beskriver Jorden som en selvregulerende superorganisme, der med en særlig feedback-regulering, skabt især af mikrobielt liv, hele tiden sikrer de ideelle livsbetingelser på planeten.

Lovelocks næsten kætterske synspunkt er, at menneskeheden ikke nødvendigvis er en del af Gaias livsprojekt. Hvis vi ikke her i 11. time forstår Jordens livsprincipper, vil menneskeheden spille sig selv af banen og ende i gruppen af uddøde dyrearter.

Lovelock var i 1980’erne klimarådgiver i Margaret Thatchers britiske regering. Jernladyen var den første vestlige leder, der udnævnte global opvarmning som følge af CO2-udledning til klodens altoverskyggende udfordring.

Thatchers interesse for emnet skyldtes imidlertid ikke hensyn til miljøet, derimod klimaændringernes påvirkning af den globale magtbalance og sikkerhedspolitik. Thatcher anbefalede på den første verdenskonference om problemet i Toronto i Canada i 1988 at reducere CO2-udslippet med cirka 20 procent inden 2005 (!) – mange gange skrappere end den halvandet år gamle Parisaftale.

Som ung besluttede Lovelock i øvrigt at bombesprænge Wall Street, for at forsøge at bremse de naturødelæggende kræfter, han så brede sig derfra. Men han opgav sit forehavende, fordi han indså at for mange uskyldige ville blive dræbt.

Lovelock, der i dag er 97 år, har skrevet i alt ni bøger om Gaia. Den seneste fra 2014 hedder ’A Rough Ride to the Future’.